HÅNDBOG I TEKSTBEHANDLING MED OpenOffice.org 1.1.0 WRITER Håndbog i tekstbehandling med OpenOffice.org 1.1.0 Writer Emdrup den 11. april 2004.

Denne håndbog handler om de grundlæggende begreber og faciliteter, som du skal kende for at kunne bruge tekstbehandling effektivt – både de teoretiske og de praktiske aspekter. Det er ikke en begynderbog; det forudsættes at du kender til generel brug af programmer under Micro-soft Windows og at du før har prøvet at bruge et tekstbehandlingsprogram, men ikke nødvendigvis OpenOffice.org eller StarOffice. Derfor er bogen bygget systematisk op, i stedet for at være bygget op efter den rækkefølge det er bedst at lære tekstbehandling i. Ligesom mange andre håndbøger indeholder bogen både teoretiske og praktiske afsnit. De teoretiske afsnit handler om generelle begreber som også indgår i andre tekstbehandlingsprogrammer. De prak-tiske afsnit fortæller så hvordan du bruger faciliteterne i Writer. (Her er selvfølgelig også ligheder med andre tekstbehandlingsprogrammer. Den oprindelige håndbog er skrevet til StarOffice 5.2 af Henrik Just, Hjørring Gymnasium og HF-kursus, og først tilrettet til OpenOffice.org 1.0.1, og derefter med rettelser og tilføjelser, til Open-Office.org 1.1.0 af Rolf Larsen. De billeder der er tilrettet til OpenOffice.org er lavet i Gimp, et særdeles godt Open Source billed-behandlingsprogram. Indholdet af håndbogen stilles til rådighed under Open Content License. © 2003/04, Henrik Just og Rolf Larsen. Forslag/rettelser/kommentarer kan sendes til Rolf Larsen, (rl@skibhist.dk). Rigtig god fornøjelse med OpenOffice.org ver. 1.1.0 Rolf Larsen Udgave: 2.1 Indholdsfortegnelse Forord2 Kontorpakken OpenOffice.org6 OpenSource, OpenOffice og tekstbehandling7 1.Generelt om tekstbehandling8 1.1. Hvad er tekstbehandling? Ikke en skrivemaskine!8 1.2. Om effektiv brug af tekstbehandling8 1.3. Begreber i tekstbehandling9 2. OpenOffice.org brugerfladen11 2.1. Elementer på skærmbilledet11 2.2. Visning af tekstdokumenter13 2.3. Generelt om betjening af OpenOffice14 3. Dokumenter og filer15 3.1. Starte et nyt dokument15 3.2. Gemme et dokument15 3.3. Åbne et eksisterende dokument16 3.4. Import/eksport16 4. Udskrivning17 4.1. Start udskrivning17 4.2. Vis udskrift17 4.3. Brochureudskrift18 5. Redigering20 5.1. Indtaste tekst og specialtegn20 5.2. Blokmarkering20 5.3. Slette tekst21 5.4. Navigere i teksten21 5.5. Windows klippebordet21 5.6. Flytte og kopiere med træk og slip21 5.7. Flytte afsnit22 5.8. Fortrydfunktionen22 5.9. Søg og erstat22 5.10. Streger22 5.11. Statistik/ordoptælling23 6. Tegn og skrifttyper24 6.1. Teori: Tegn og skrifttyper24 6.2. Tegnformatering med objektlinjen og tastaturet25 6.3. Tegnformatering generelt26 6.4. Farver27 7. Afsnit28 7.1. Teori: Afsnit28 7.2. Afsnitsformatering med objektlinjen og tastaturet29 7.3. Afsnitsformatering generelt29 7.4. Tabulatorstop30 8. Sideformatering31 8.1. Teori: Sider31 8.2. Sidestørrelse og margen31 8.3. Spalter32 8.4. Sidehoved og sidefod33 8.5. Undgå Sidehoved og sidefod på forsiden33 9. Spalter/kolonner34 9.1. Oprette spalter34 9.2. Ændre spalteindstillinger35 9.3. Ophæve en sektion (et område) med spalter35 10. Punktopstilling/Nummerering36 10.1. Simpel punktopstilling36 10.2. Formatering af punktopstilling36 11. Tabeller38 11.1. Oprette en tabel38 11.2. Manipulation med en tabel38 11.3 Formatering af tabel39 11.4. Tilføj billedtekst til tabel39 12. Fodnoter og slutnoter40 12.1. Indsætte en fodnote/slutnote40 12.2. Navigere mellem teksten og fodnoten/slutnoten40 13. Grafik/billeder og rammer41 13.1. Teori: Grafik/billeder og rammer41 13.2. Indsætte grafik fra en fil42 13.3. Indsætte grafik fra windows klippebordet43 13.4. Skifte mellem grafik og tekst43 13.5. Formatering af grafik med mus og objektlinje43 13.6. Formatering af grafik generelt44 13.7. Rammetypografier44 13.8. Tilføj billedtekst til grafik45 14. Tekstrammer46 14.1. Rammer generelt46 14.2. Indsætte en tekstramme46 14.3. Bruge en tekstramme46 14.4. Formatering af rammer generelt47 15. Sprogværktøjer48 15.1. Sådan vælges et sprog48 15.2. Stavekontrol48 15.3. Løbende stavekontrol49 15.4. Synonymordbog50 15.5. Orddeling50 15.6. Sprog og typografier50 16. Noter51 16.1. Indsæt noter51 17. Typografier/Stylisten52 17.1. Stylisten52 17.2. Kopiering af tegnformatering52 17.3. Anvende en typografi senere53 17.4. Opdater en typografi53 17.5. Afsnitstypografier54 17.6. Mere om typografier55 17.7. Teori: Planlægning med typografier55 17.8. Indbyggede afsnitstypografier og tegntypografier56 17.9. Anvende en typografi56 17.10. Ændre en typografi56 17.11. Oprette en ny typografi57 17.12. Slette en typografi57 17.13. Formatér automatisk mens du skriver58 17.14. Sidetypografier58 17.15. Nummereringstypografier59 17.16. Rammetypografier59 17.17. Importere typografier59 18. Navigatoren61 18.1. Navigation61 18.2. Redigering med navigatoren62 19. Overskrifter og indholdsfortegnelse63 19.1. Teori: Kapitelnummerering63 19.2. Oprette kapitelnummerering63 19.3. Indholdsfortegnelse64 20. Felter66 20.1. Sidetal66 20.2. Start forfra af sidenummerering66 20.3. Simple felttyper66 20.4. Krydshenvisninger67 20.5. Krydshenvisninger til tabeller og figurer68 21. Oversigter69 21.1. Genvejstaster i OOo 1.0.1 Writer69

Kontorpakken OpenOffice.org OpenOffice.org er en fri kontorpakke for alle. Pakken indholder følgende elementer: Writer (tekstbehandler og HTML-redigerer). Calc (regneark). Draw (vektorbaseret tegneprogram). Impress (præsentationsprogram). Formel-redigerer. Database-modul (er under udvikling, du bliver nødt til selv at installere en selvstændig database som f.eks. MySQL, PostgreSQL, Microsoft Access, Oracle eller lignende). I denne håndbog er det i første omgang kun writer det gælder. Når det gælder funktionalitet og brug, er OpenOffice.org sammenlignelig med kendte, ikke frie kontor-pakke så som Microsoft Office. Du kan indlæse de fleste Microsoft Office-dokumenter (Word, Excel, Powerpoint) uden større pro-blemer, ændre dem og gemme dem i OpenOffice.org's eget format eller hvis ønskeligt i det oprindelige format. Den største begrænsning er, at OpenOffice.org ikke kan køre VBA-makroerne i disse dokumenter. Men de er dog bevaret (som kommentarer), så de kan bruges igen, hvis de ændrede dokumenter skal benyttes under Microsoft Office igen. Det er faktisk noget af en præstation, da der ikke er nogen officiel beskrivelse af Microsoft Office-filformater (Microsoft offentliggører dem ikke). Hvis du har et Microsoft Office-dokument, som ikke åbner korrekt i OpenOffice.org, så giv venligst udviklerne besked ved at sende en fejlrapport til Open-Office.orgs fejlrapporteringssystem Issuezilla. På den måde kan funktionen blive forbedret. Du må også tage med i overvejelserne, at OpenOffice.org ikke er "færdigt" (hvilket intet kompliceret software nogensinde vil blive). Det indeholder stadig en række fejl og uhensigtsmæssigheder. Men selve applikationerne (når man ser bort fra oversættelsen til dansk) er i mange tilfælde udmærket til de flestes brug. StarOffice 6.0 og OpenOffice.org 1.1 Det kan være værd at overveje StafOffice 6.0, hvis det ikke er et problem, at det koster licensafgifter. StarOffice 6.0 er nemlig i det store hele baseret på den samme kildekode som OpenOffice.org 1.0. Forskellen mellem StarOffice 6.0 og OpenOffice.org 1.1.0 er, at StarOffice 6.0 har nogle flere dele med f.eks. begrænset WordPerfect-filter, stort antal skabeloner, clipart og skrifttyper samt database og flere funktioner til at håndtere databaser. Se mere på Sun Microsystems danske hjemmeside om StarOffice.

OpenSource, OpenOffice og tekstbehandling. Tekstbehandling Dette afsnit er taget fra bogen "Friheden til at vælge kontorprogrammer" der er en af bøgerne (som er gratis) omhandlende det gode og frie styresystem "Linux". Selvom afsnittet er skrevet til begyndere i Linux, kan det også bruges som en orientering til Windows-brugere, samtidig er det en lille oversigt (introduktion) til hvad man bl.a. kan få til Linux, og igen "det er gratis, og særdeles gode programmer der nævnes". -------------------------------------------------------------------- Standarden inden for tekstbehandling sættes i dag af Microsoft Word. Det skyldes dels, at Word tekno-logisk set er førende på de fleste områder, men især også, at der er så mange, der bruger Word, at Word's dokumentformat i praksis er en defacto-standard til udveksling af tekstbehandlingsdokumenter. Netop derfor bliver et af de primære beslutningsparametre ved valget af et frit program til tekstbehand-ling, om programmet understøtter Words filformat. Det er selvfølgelig underordnet, hvis du lever i en fuldstændig fri verden, hvor alle dine venner og dine forretningsforbindelse sender tekst i ASCII-format, men det er jo trods alt de færreste af os, som gør ;o). Der er mange frie og grafiske programmer til tekstbehandling for eksempel KWord fra KDE og Abi-Word som er en del af Gnome, som det bliver interessant at følge udviklingen af, men der er desværre endnu noget tid til, at disse programmer bliver relle alternativer til Microsoft Word. Derimod er kon-torpakkerne StarOffice (closed source) og OpenOffice.org (Open Source) mere interessante som direkte alternativer, da de har væsentlig bedre understøttelse af Word og de andre kontordokument-formater fra Microsoft. OpenOffice.org er udviklet oven på den del af kildeteksten fra StarOffice, som Sun havde mulighed for at frigive under Open Source i oktober 2000. OpenOffice.org er dobbeltlicenseret under både LGPL og SISSL, hvor den sidstnævnte gør det muligt for Sun at bruge OpenOffice.org kildeteksten som basis for kommende udgaver af den lukkede kontorpakke StarOffice. StarOffice er ikke længere gratis, men OpenOffice.org er derimod under en Open Source-licens, så den vil vedblive med at være frit tilgængelig. OpenOffice.org og StarOffice 6.0 findes til Windows, Linux/Intel, Linux/PowerPC og Solaris. OpenOffice.org arbejder dog også på at få udviklet udgaver til (listet efter færdighedsgrad): Mac OSX, Linux/Alpha, Linux/Arm, Irix, FreeBSD, Tru64, NetBSD/Sparc, OS/2, VMS og BeOS. Dermed har vi ikke taget stilling til det fornuftige i, at Word-formatet er de facto-standarden. Faktisk finder vi det overordentlig uheldigt, at et proprietært og lukket filformat som Word-formatet kan fun-gere som en de facto-standard, da det jo står Microsoft frit til enhver tid at ændre filformatet. Men sådan er den verden vi lever i, og OpenOffice.org er et godt bud på at omgå dette. 1. Generelt om tekstbehandling 1.1. Hvad er tekstbehandling? Ikke en skrivemaskine! Mange opfatter et tekstbehandlingsprogram som en avanceret skrivemaskine. Selvom det umiddelbart lyder tilforladeligt er det faktisk en dårlig sammenligning. Et tekstbehandlingsprogram bygger på nogle helt andre begreber end en skrivemaskine. Formålet med denne håndbog er at lære dig disse begreber, specielt med henblik på OpenOffice Writer (kaldes herefter blot Writer). Grundlæggende omfatter tekstbehandling to forskellige ting, nemlig redigering og formattering. Som de fleste andre tekstbehandlingsprogrammer arbejder Writer efter WYSIWYG (What You See Is What You Get) princippet, hvor redigering og formattering klares i samme arbejdsgang, så dokumentet hele tiden fremstår som det vil gøre på papir, men her forklares forskellen på de to begreber: Redigering vil sige at indskrive, slette, kopiere og flytte tekst. Hertil hører også redskaber som stavekontrol, søgning, brevfletning, automatisk registrering af ændringer mm. Et program, som kan redigere en tekst kaldes en teksteditor. Det der er særligt for et tekstbehandlingsprogram er, at det også kan formatere teksten: Formatering vil sige den typografiske del af tekstbehandling: Teksten skal sættes med forskellige skrifttyper. Herunder skal den ombrydes i linjer og sider. Formattering er det arbejde, som en typograf lavede før i tiden med håndkraft (du skal dog ikke forvente bogtrykkvalitet af et almindeligt tekstbehandlingsprogram). Dette arbejde gør Writer automatisk efter dine anvisninger! 1.2. Om effektiv brug af tekstbehandling WYSIWYG princippet giver en intuitiv arbejdsform, da du umiddelbart kan se resultatet af det, du laver. Ulempen er, at du tvinges til at tænke på flere ting samtidigt. Se f.eks. på dette skærmbillede:

Her skal du tænke på mindst tre ting på én gang: Tekstens indhold; hvad skal jeg skrive? Tekstens udseende; jeg skal vælge den rigtige skrifttype til overskriften og en anden til brødteksten. Hvilken linjeafstand skal jeg skrive med og skal der være lige højremargen osv... Stavningen; hvorfor er ordene mon understreget med rødt? Er de stavet forkert eller er det bare stavekontrollen som ikke kender dem? Det er ikke hensigtsmæssigt; en skriveproces fungerer bedst når du kun skal tænke på én ting ad gangen! Nogle gode råd er derfor: Start med at skrive løs; begynd med det, der passer dig bedst. Rediger bagefter. Med et tekstbehandlingsprogram kan du ændre, slette, indsætte og flytte tekst som det passer dig. Lad være med at have løbende stavekontrol (røde understregninger) slået til hele tiden. Lav stavekontrol bagefter eller nogle gange undervejs i stedet. Tænk ikke på formateringen når du skriver, tænk på indholdet. Én strategi for at undgå at tænke på tekstens udseende mens du skriver er at skrive først og formatere bagefter. Det kan fungere udmærket, men moderne tekstbehandlingsprogrammer indeholder nogle faciliteter som gør at du kan formatere teksten automatisk mens du skriver. Dette gøres ved hjælp af typografier, som omtales i kapitel 17. Et ekstra råd: Det er svært at overskue en tekst på mere end 1-2 sider på skærmen. Lav derfor en udskrift når du synes du har nået et punkt hvor det gælder om at få overblik. Den afsluttende korrekturlæsning laves også bedst når teksten står på papir. 1.3. Begreber i tekstbehandling For at kunne bruge tekstbehandling effektivt skal du forstå de begreber, der indgår. Her er nogle af de vigtigste. Tegn, afsnit og sider På en skrivemaskine skriver du én linje ad gangen og skifter derefter linje. Det gør du ikke i et tekstbehandlingsprogram! I tekstbehandling skriver du ikke linjer, men afsnit. Der foregår nu en arbejdsdeling mellem brugeren og programmet: Brugeren skriver et antal afsnit (redigering) og giver instruktioner til programmet om, hvordan teksten skal vises på skærmen/printeren (formatering). Programmet inddeler afsnittene i linjer og placerer linjerne på en eller flere sider. Det er altså (normalt) programmet og ikke brugeren der bestemmer hvor der skal skiftes linje og side. På grund af WYSIWIG princippet sker dette hver gang brugeren laver den mindste ændring. Programmet laver altså det typografiske arbejde, men ud fra brugerens instruktioner: Hård og blød formatering De formaterings instruktioner du kan give, inddeles i tre grupper: Formatering af tegn, f.eks. „denne tekst skal være med fed skrift“. Se kapitel 6. Formatering af afsnit, f.eks. „dette afsnit skal centreres“. Se kapitel 7. Formatering af siden, f.eks. „denne side skal have en venstremargen på 2cm“. Se kapitel 8. Man skelner desuden mellem hård formatering og blød formatering. Hård formatering handler om, at du formaterer et bestemt stykke tekst/afsnit. Hvis du nu f.eks. har 10 overskrifter i din tekst, så skal du formatere alle disse 10 overskrifter hver for sig. Alternativet er at bruge blød formatering, hvor du én gang for alle angiver hvordan f.eks. en overskrift skal se ud i stedet for at skulle gøre det samme arbejde 10 gange. Redskabet til at lave blød formatering kaldes typografier, Se kapitel 17. Felter Felter bruges til at indsætte specielle tekster som for eksempel sidetal, datoen, krydsreferencer, hvor det er praktisk at programmet kontrollerer indholdet. For eksempel går det ikke at du selv skriver „se side 3“, for når du redigerer teksten kan det jo være at det pludselig skulle være side 4. Ved hjælp af felter kan du få Writer til at opdatere tallet automatisk. Felter er også nyttige i sidehovedet/sidefoden. For eksempel kan du indsætte et sidetals-felt i sidefoden; så vil det rigtige sidetal automatisk blive vist på alle sider. Felter beskrives i kapitel 20. Fodnoter og slutnoter Kommentarer til teksten placeres normalt nederst på siden (fodnoter) eller på en side for sig selv (slutnoter). I selve teksten er der så en henvisning (et nummer) til fodnoten/slutnoten. Writer styrer selv nummereringen. Fodnoter og slutnoter beskrives i kapitel 12. Punktopstilling, spalter, tabeller Normalt skrives teksten (afsnittene) en linje ad gangen under hinanden indtil siden er fuld, hvorefter den fortsætter på næste side. Du kan opsætte teksten på andre måder, for eksempel: Du kan lave punktopstilling (lister), hvor afsnittene opsættes i nummererede punkter eller med punkttegn, som denne opstilling. Se kapitel 10. Du kan lave tabeller, hvor hver celle så indeholder et eller flere afsnit. Se kapitel 11. Du kan lave spalter, enten ved at inddele hele siden i spalter eller ved at lave et område med spalter. Se kapitel 8 og 9. Grafik, billeder og rammer Udover selve teksten kan du have brug for at indsætte figurer, for eksempel et billede, grafik, en graf, eller noget tekst som skal stå for sig selv. Fællesbetegnelsen for disse er rammer. Rammer indsættes på tværs af teksten, og teksten forløber så udenom rammen. Se kapitel 13 og 14. 2. OpenOffice.org brugerfladen Dette kapitel fortæller om opbygningen af brugerfladen (skærmbilledet) i OpenOffice.org og hvordan du tilpasser det til dine ønsker. 2.1. Elementer på skærmbilledet Skærmbilledets udseende afhænger af, hvilket modul du arbejder med. Her ses det med et tekstdokument som det aktive dokument.

Fuld skærm Skærmbilledet ser anderledes ud hvis du vælger: Vis/Fuld skærm (ell. Ctrl-Skift-J) fjerner flest mulige elementer fra skærmen, så tekstområdet bliver størst muligt. Der vendes tilbage til normal visning ved at klikke (venstre museknap) på teksten "Fuld skærm" i øverste venstre hjørne. Nedenfor gennemgås de forskellige dele af skærmbilledet. Menuerne Øverst findes menulinjen:

Menulinjen skifter afhængigt af hvilken type dokument du arbejder med, men her er en oversigt som gælder for tekstdokumenter. Der vil så være større eller mindre ændringer ved andre typer dokumenter. Filer indeholder kommandoer til at oprette, åbne, gemme og udskrive dokumenter. Rediger indeholder kommandoer til at redigere dokumentet. Vis indeholder kommandoer til at tilpasse skærmbilledet. Indsæt indeholder kommandoer til at indsætte specielle elementer i dokumentet, f.eks. sidetal, fodnoter, grafik osv. Formater indeholder kommandoer til at formatere teksten, herunder typografier. Funktioner indeholder kommandoer til stavekontrol, orddeling, synonymordbog, kapitel- og linjenummerering samt diverse indstillingsmuligheder. Vindue indeholder kommandoer til at administrere skærmbilledet når du har flere dokumenter åbne. Til at skifte mellem dokumenterne er det lettere at bruge windows proceslinje. Hjælp indeholder (mærkeligt nok) hjælpefunktionerne. Bemærk at hjælpen er på engelsk. Endvidere mulighed for registrering, samt oplysninger om OpenOffice.org. Ikonlinjerne Under menuerne kommer ikonlinjerne, som indeholder knapper til nogle af de funktioner, du kan nå med menuerne samt nogle flere. Øverst er funktionslinjen, som er den samme uanset hvilken OpenOffice komponent du bruger.

Her findes bl.a. knapper til browsing, åbne, gemme og udskrive samt redigering. Hyperlinklinje Hyperlinklinjen er ikke synlig som standard (heller ikke på skærmbilledet ovenfor). Den bruges i HTML-dokumenter til at lave hyperlinks:

Objektlinjen skifter udseende afhængigt af hvilket modul, du bruger. Når du bruger tekstbehandlingsmodulet ser den sådan ud som standard.

Denne bruges til at formatere tegn og afsnit, herunder at vælge afsnitstypografi. Der hører specielle objektlinjer til f.eks. grafik, tabeller og punktopstilling. Værktøjslinjen

I venstre side er værktøjslinjen (her er kun vist et lille udsnit). Denne skifter også afhængigt af modulet. De fleste teksbehandlingsprogrammer har mange værktøjslinjer, som kan vælges til og fra. I OpenOffice.org er der i stedet samlet mange funktioner i én værktøjsbjælke. De knapper, hvor der er en grøn pil indeholder underpunkter, som i nogle tilfælde kan trækkes ud som en flydende værktøjslinje. I denne håndbog bruges værktøjslinjen ikke ret meget. Linealen

Linealen viser den vandrette position i cm. Du kan også bruge linealen til at lave indstillinger, f.eks. indrykning af afsnit, tabulatorstop og sætte højre og venstre margen. Du kan vise/skjule linealen med Vis/Lineal. Statuslinjen

Statuslinjen viser forskellige oplysninger, f.eks. sidetal (her side 1 af i alt 1), målestok (her 108%) og om dokumentet er ændret siden sidst det blev gemt (vist med *). Nogle af felterne er aktive, dvs. de reagerer på klik, dobbeltklik eller højreklik. Du kan vise/skjule statuslinjen med Vis/Statuslinje. 2.2. Visning af tekstdokumenter Du kan få vist forskellige ting i dit tekstdokument, som ikke udskrives, men hjælper undervejs i skrivningen. Vis/Tekstmargener fjerner/viser de linjer på skærmen, som omkranser tekstområdet på siden samt sidehoved og sidefod. Vis/Markeringer fjerner/viser den grå baggrund til de elementer i teksten, hvor Writer kontrollerer indholdet, f.eks. punkttegn i punktopstilling, fodnotehenvisninger samt til felter som f.eks. sidetal, krydsreferencer mm. (Tastatur: Ctrl-F8). Vis/Felter viser navn i stedet for indhold på felter, som f.eks. sidetal, krydsreferencer mm. (Tastatur: Ctrl-F9). Vis/Kontroltegn fjerner/viser de tegn som ellers er skjult, f.eks. nyt afsnit (¶), mellemrum og tvungent linjeskift. (Tastatur: Ctrl-F10). Skærmbillederne viser forskellene: Her er alle fire punkter tilvalgt:

Her alle fire punkter fravalgt, så udseendet svarer til udskriften:

Målestok Størrelsen af teksten på skærmen justeres med menupunktet Vis/Målestok. Alternativ: Højreklik eller dobbeltklik på procentangivelsen i statuslinjen. Normalt vises dokumentet i størrelse 100%, som omtrent svarer til naturlig størrelse - afhængigt af skærmens størrelse og opløsning. Det kan være en god idé at ændre det til Optimal: Vælg Vis/Målestok og sæt markeringen ved Optimal. Det giver den bedst mulige udnyttelse af skærmens bredde. Skalering kan vælges til et antal procent af „naturlig størrelse“. Bemærk at 100% ikke svarer præcis til størrelsen på papir; det afhænger af skærmens størrelse og opløsning. Optimal betyder teksten fylder mest muligt, idet der kun vises et lille stykke af margen. Denne indstilling anbefales, da den udnytter skærmen bedst muligt! Sidebredde betyder, at hele papirets bredde vises, inklusiv margen. Hele siden betyder, at hele papiret vises i både bredden og højden. Det er kun nyttigt til at skabe overblik, men det kan du også få på anden måde, se under udskrivning (vis udskrift). 2.3. Generelt om betjening af OpenOffice Som i de fleste moderne programmer er der flere måder at nå en bestemt funktion: Tastaturet, hvor mange funktioner kan nås med genvejstaster. Menuerne. Klik på en knap på en ikonlinje eller andre steder i skærmbilledet. Højreklik på det element du vil ændre. Dette åbner den såkaldte kontekstmenu med et udvalg af funktioner du kan anvende. I denne håndbog er der de fleste steder nævnt mere end én mulighed, men ikke nødvendigvis alle mulighederne! 3. Dokumenter og filer Dette kapitel fortæller om, hvordan du administrerer dine dokumenter på harddisken. 3.1. Starte et nyt dokument Du starter et nyt dokument med Filer/Ny(t). I undermenuen skal du vælge dokumentets type, f.eks. Tekstdokument, Regneark, Presentation, Tegning eller HTML-dokument. Du kan have flere dokumenter åbne samtidigt, også af forskellige typer. Hvert dokument har en knap i windows proceslinje. For at skifte til et dokument skal du blot trykke på den tilsvarende knap. Imens du arbejder med et dokument kan du åbne (lave) et nyt i writer med Ctrl-N på tastaturet. 3.2. Gemme et dokument For at gemme et dokument er fremgangsmåden sådan:

1. Vælg Filer/Gem eller klik i funktionslinjen (tastatur: Ctrl-S). 2. Første gang du gemmer kommer der en fildialog, hvor du skal udvælge drev og mappe:

Øverst til venstre vises stien til den aktuelle mappe, her C:\dokumenter. Nedenunder vises indholdet (filer og undermapper) i denne mappe. Øverst til højre er der 5 knapper, de 2 første bruger du til at navigere rundt på harddisken med. 3. Den rigtige mappe på harddisken vælges: 4. Og derefter skriver du et filnavn i boksen Filnavn og trykker på knappen Gem (eller Enter på tastaturet). Næste gang du gemmer bliver dokumentet gemt under samme navn. Hvis du vil gemme under et nyt navn vælges Filer/Gem som. Så åbner fildialogen igen så du kan indtaste et nyt navn. Husk at gemme jævnligt, så du ikke mister din tekst, når Windows bryder ned! 3.3. Åbne et eksisterende dokument For at åbne et dokument er fremgangsmåden sådan:

Vælg Filer/Åbn eller klik i funktionslinjen (tastatur: Ctrl-O). Udvælg drev, mappe og filnavn vha. fildialogen (se afsnittet om at gemme). Når du har fundet den rigtige fil skal du enten dobbeltklikke på den eller klikke på den (afmærke) og trykke Åbn (Enter på tastaturet). 3.4. Import/eksport Writer er født til at håndtere dokumenter (filer) i sit eget format (filerne får endelsen .SXW) og i HTML-format. Du kan desuden importere dokumenter lavet med en lang række andre tekstbehandlingsprogrammer, bl.a. StarWriter og Microsoft Word. Disse indlæses på samme måde som dokumenter lavet med Writer; de bliver derefter automatisk konverteret til Writer formatet. Endvidere kan du indlæse f.eks. MS PowerPoint og diverse kendte billedformater. Muligheden for eksport til andre tekstbehandlingsprogrammer er mere begrænset. Vælg Filer/Gem som. I fil-dialogen skal du under filtype finde det format, du ønsker: MS Word 97/2000, MS Word 95, MS WinWord 6.0 er forskellige versioner af Microsoft word. Rich Text Format er et format som de fleste tekstbehandlingsprogrammer kan indlæse. Det anbefales hvis du vil eksportere til et andet program end Microsoft Word. HTML er formatet til World Wide Web dokumenter og vælges hvis du har et dokument i Writer format som skal konverteres til HTML-format. Det er ikke sikkert at dokumentet bevarer sit udseende fuldstændigt når du importerer eller eksporterer. Det kan skyldes forskellige muligheder i de forskellige formater, men også at ikke alle dokumentformater er fuldstændigt dokumenterede, f.eks. Microsofts formater. 4. Udskrivning 4.1. Start udskrivning Du udskriver ved at vælge menupunktet Filer/Udskriv (tastatur: Ctrl-P). Herved åbnes en dialogboks, hvor du kan angive hvilke sider, der skal udskrives, antal eksemplarer osv.:

I feltet Egenskaber... kan du bl.a. vælge papirstørrelser. I feltet Udskriftsområde kan du vælge: Alt, dvs. alle sider udskrives. Sider, hvor du kan skrive hvilke sider du vil have. Siderne adskilles af semikolon og du kan få et interval af sider ved at skrive en bindestreg: Skriver du f.eks. 2; 4; 7-10, så udskrives siderne 2, 4, 7, 8, 9 og 10. I feltet Kopier kan du skrive hvor mange eksemplarer du vil have. Knappen Indstillinger... giver mulighed for flere indstillinger, se skærmbilledet (afsnit 4.3.) under brochureudskrift. Slut med OK eller tast Enter. 4.2. Vis udskrift Inden udskriften kan du få et overblik over dokumentet ved at vælge Filer/Vis udskrift. Der kan vises en eller flere sider på skærmen på én gang. Objektlinjen

Følgende er en oversigt over mulighederne i objektlinjen: Forrige side Næste side Til dokumentets begyndelse Til dokumentets slutning Sidevisning: to sider Sidevisning: flere sider Forstør Formindsk Målestok sidevisning Fuldskærm til/fra Udskriv sidevisning
Pas på- udskriver hele dokumentet f.eks. som nedenstående skærmbilled viser med 8 sider på et A 4 ark. Udskriftsindstillinger sidevisning Luk eksempel

Slut Vis udskrift med knappen Luk eksempel i objektlinjen eller vælg menupunktet i Filer/Vis udskrift igen for at komme tilbage til det oprindelige skærmbillede. 4.3. Brochureudskrift Du kan også udskrive dit dokument som en brochure; det betyder at du får det skrevet ud, så det kan foldes og hæftes på midten til en brochure (et hæfte): Hvis din printer kan skrive på begge sider gør du sådan: Åbn printerdialogboksen ved at vælge menupunktet Filer/Udskriv (tastatur: Ctrl-P). I udskriv dialogboksen vælges nederst Indstillinger... I dialogboksen for printerindstillinger (se næste side) sættes hak (flueben) ved Brochure. Klik OK. Start derefter udskriften ved at klikke OK i printerdialogboksen.

Hvis din printer kun kan skrive ud på én side skal du skrive ud i to omgange: I første omgang sætter du hak ved Venstre sider, men ikke Højre sider i felterne der er vist ovenfor. Derefter lægger du papiret i printeren igen og gør det samme; men denne gang er det Højre sider, der skal være hak ved. Hvordan du skal lægge papiret i igen afhænger af din printer – prøv dig frem med et testdokument på fire sider! Hvis sidestørrelsen i dit dokument er sat til A4, så bliver siderne formindsket til A5 størrelse ved brochure udskrift. Hvis du vil lave en A5 brochure er det bedre at sætte sidestørrelsen til A5 – så beholder dokumentet sin naturlige størrelse. Hvis du har en A3 printer, så kan du tilsvarende lave en A4 folder ved at sætte sidestørrelsen til A4. 5. Redigering Dette kapitel handler om de grundlæggende redigeringsredskaber, som går mere eller min-dre uændrede igen i de fleste windowsprogrammer, som arbejder med dokumenter - og i alle moduler i OpenOffice.org. Til større dokumenter er Navigatoren nyttig; den omtales i kapitel 18. 5.1. Indtaste tekst og specialtegn Når du skriver tekst skal du ikke selv skifte linje, det tager Writer sig af. Derimod skal du selv skifte afsnit, det gøres med Enter tasten. Hvis du alligevel vil fremtvinge linjeskift et bestemt sted tastes Skift-Enter. Det kan undertiden være nyttigt. Tilsvarende kan du lave et tvungent sideskift med Ctrl-Enter og et spalteskift med Ctrl-Skift-Enter. Du kan også bruge menupunktet Indsæt/Manuelt sideskift m.m. Tegn med accenttegn som f.eks. á, è, ô, ü, ñ fås ved først at taste accenttegnet (vises ikke på skærmen) og så taste bogstavet. Hvis du vil have accenttegnet i sig selv skal du taste accenttegnet efterfulgt af mellemrum. Tegn som ikke findes på tastaturet kan fås sådan: Vælg Indsæt/Specialtegn. Klik på de/det ønskede tegn og vælg OK. Tast Alt plus tegnets nummer på det numeriske tastatur. Her er nogle eksempler: Tast Alt-0231 Alt-0199 Alt-0161 Alt-0191 Alt-0223 Giver ç Ç ¡ ¿ ß Når du skriver et længere ord vil du opdage, at Writer til tider kommer med et forslag til, hvordan ordet kan afsluttes (funktionen kaldes ordkomplettering). Hvis forslaget ikke er korrekt skriver du blot videre, hvis det kan bruges trykker du Enter og kan så fortsætte med næste ord. Du kan også trykke Ctrl-Tab; så kommer Writer med sit næste forslag. 5.2. Blokmarkering Blokmarkering bruges hvis du vil gøre noget bestemt ved et stykke tekst, f.eks. slette det, flytte det, formatere det. Du markerer en tekst ved at trække hen over teksten med musen (venstre musetast holdes nede) eller med Skift plus piletaster. Du kan markere et ord ved at dobbeltklikke på det; du kan markere en linje ved at klikke tre gange. Du kan markere flere adskilte områder hvis du holder Ctrl tasten nede og dobbeltklikker med venstre musetast på ordet (ordene):

5.3. Slette tekst Tasten Delete sletter tegnet til højre for markøren. Tasten Backspace (over Enter) sletter tegnet til venstre for markøren. Ctrl-Delete og Ctrl-Backspace sletter et helt ord. Hvis du markerer en tekst, så sletter Delete og Backspace hele den markerede tekst! Hvis du markerer en tekst og begynder at skrive, så slettes den markerede tekst! Tasten Insert skifter mellem indsætning (ny tekst skubber den gamle fremad) eller overskrivning (ny tekst sletter den gamle). I statuslinjen vises henholdsvis IND eller OVR. 5.4. Navigere i teksten Du flytter rundt i teksten med tasterne: Piletasterne flytter mod venstre/højre/op/ned. Ctrl plus højre/venstre pil flytter et helt ord Home og End flytter til start/slut af linjen. Ctrl-Home og Ctrl-End flytter til start/slut af dokumentet. PageUp og PageDown flytter en skærmfuld op/ned. Du kan også bruge rulleskakten i højre side af skærmen. 5.5. Windows klippebordet Windows klippebordet kan indeholde tekst og/eller grafik, som skal bruges senere, evt. i et andet dokument eller et andet program. Brug af klippebordet til grafik kommer i kapitel 13.

Du klipper tekst ud med Rediger/Klip (Tastatur: Ctrl-X, knap ). Den markerede tekst flyttes til windows klippebordet.

Du kopierer tekst med Rediger/Kopier (Tastatur: Ctrl-C, knap ). Den markerede tekst kopieres til windows klippebordet.

Du indsætter tekst med Rediger/Sæt ind (Tastatur: Ctrl-V, knap ). Teksten i windows klippebordet sættes ind ved markøren (den slettes ikke fra klippebordet). Eksempel. Kopiering fra din browser, f.eks. Mozilla ell. Opera: Marker teksten i browseren, tryk Ctrl-C, skift til OpenOffice.org og tryk Ctrl-V. Du kan også bruge kontekstmenuen (højreklik). Hvis du vælger Rediger/Indsæt Speciel kan du vælge hvordan du vil indsætte teksten, f.eks. som formateret tekst (rtf) eller uformateret tekst. 5.6. Flytte og kopiere med træk og slip Du kan kopiere og flytte tekst ved at trække og slippe med musen: Flytning: Marker den tekst, der skal flyttes og træk med musen til den nye position (hold venstre museknap nede). Musemarkøren skifter udseende når der trækkes. Kopiering: Samme fremgangsmåde som flytning; blot skal du holde Ctrl tasten nede. (Slip musen før Ctrl-tasten). Musemarkøren får et lille + i hjørnet når du kopierer på denne måde. 5.7. Flytte afsnit Du kan flytte et afsnit op og ned på en simpel måde med tastaturet. Placer markøren i afsnittet og tast Ctrl-Pil Op eller Ctrl-Pil Ned. Du kan flytte flere afsnit på en gang hvis du først markerer dem helt eller delvist. 5.8. Fortrydfunktionen

Du kan fortryde en handling med Rediger/Fortryd (Tastatur: Ctrl-Z, knap ). Du kan fortryde flere handlinger ved at vælge fortryd flere gange (standardindstillingen er 20 gange).

Hvis du fortryder at du har fortrudt (!) kan du vælge Rediger/Gendan (knap ). 5.9. Søg og erstat Søgefunktionen startes med Rediger/Søg og erstat (tastatur: Ctrl-G). I boksen Søg efter indtastes den tekst du vil finde. Knappen Søg finder den næste forekomst (efter markørens position), som automatisk bliver markeret. Knappen Søg alle finder alle forekomster, som alle bliver markeret. Hvis du vil erstatte den søgte tekst med noget andet gøres sådan: I boksen Erstat med skrives den tekst, som du vil erstatte med. Knappen Erstat erstatter den næste forekomst (efter markørens position). Knappen Erstat alle erstatter alle forekomster. 5.10. Streger For at få en streg tværs over hele siden hehøver du kun at taste tre bestemte tegn og derefter Enter. Flg. er en oversigt over de forskellige streg-typer. --- (bindestreg) + Enter giver tykkelse på 0.5 pkt. som enkelt streg. ___ (underskåret)+ Enter giver tykkelse på 1.0 pkt. som enkelt streg. === (lighedstegn) + Enter giver tykkelse på 1.1 pkt. som dobbelt streg. *** (stjerne) + Enter giver tykkelse på 4.5 pkt. som dobbelt streg. ### (havelåge) + Enter giver tykkelse på 9.0 pkt. som dobbelt streg. OBS At fjerne disse streger igen kan drille. Men- følgende er effektivt, placer markøren på stregen, højre klik og vælg Standard. 5.11. Statistik/ordoptælling Vælg menupunktet Filer/Egenskaber, fanebladet Statistik for at få en oversigt over antal tegn, antal afsnit mm. i dokumentet. OBS: Feltet Separator skal indeholde tegnene () \t\n\xff for at optællingen bliver korrekt. Writer kan kun lave sådan en statistik for hele dokumentet. Hvis du vil lave optællingen for en del af dokumentet må du kopiere denne del over i et nyt dokument og lave optællingen der. 6. Tegn og skrifttyper Dette kapitel handler om at lave hård formatering på tegnniveau, hvor det handler om at vælge skrifttype, dvs. bestemme hvordan tegnet skal se ud. Blød formatering med tegntypografier gennemgås i kapitel 17. 6.1. Teori: Tegn og skrifttyper Det er nødvendigt at forstå nogle grundlæggende begreber indenfor skrifttyper (man ser tit det engelske ord font i stedet). Som regel inddeles skrifttyper i familier, dvs. en samling af skrifttyper, som er variationer over den samme form. Tre eksempler på familier er: Times New Roman: Dette er en proportional skrift, dvs. tegnene har forskellig bredde. Arial: Dette er en proportional, sans serif skrift, dvs. uden serifer, dvs. uden de små tværstreger, som findes hvor bogstavernes kurver ender Courier: Dette er en skrift med fast bredde, dvs. alle tegn har samme bredde ligesom på en skrivemaskine. Indenfor en familie findes der så forskellige variationer: Formen. Man skelner mellem opretstående tegn, som disse tegn og kursive tegn, som disse tegn. For nogle skriftfamilier (især sans serif) bruges skråtstillede bogstaver i stedet for kursiv. F.eks: Skråtstillede bogstaver i skrifttypen arial. Vægten henviser til tykkelsen af de kurver, som udgør bogstaverne. Standardtykkelsen kaldes normal, som disse tegn. Hvis vægten er større kan du have fed skrift, som disse tegn. Nogle skriftfamilier har også lys, halvfed osv. De forskellige karakteristikker kan kombineres, så du f.eks. får fed kursiv, som disse tegn. Skriftgraden eller størrelsen henviser til højden af bogstaverne. Størrelsen angives som regel i enheden punkter, hvor et punkt er 0,3759 mm. En 10 punkts skrift er altså ca. 3,8 mm høj, men det er den samlede udstrækning fra bunden af de dybeste tegn (f.eks. g) til toppen af de højeste tegn (f.eks. Å). Det er vist på figuren:

Bemærk at bogstaverne står på en linje; den kaldes basislinjen. Nogle tegn (f.eks. g) går under basislinjen. Ud over at bruge en bestemt skrifttype kan du bruge effekter som understregning, hævet skrift osv. Utrolig mange laver den dødssynd at bruge fed og understregning samtidig for at fremhæve et eller flere ord. Man bruger fed for at fremhæve et ord eller sætning, og det samme med understregning, men- ikke samtidig, man fremhæver ikke noget der er fremhævet. Det er god tone indenfor layout ikke at bruge for mange forskellige skrifttyper i et dokument. Writer bruger som standard (i afsnitstypografierne) kun to: Times New Roman til brødtekst og Arial til overskrifter.

Bemærk også, at f.eks. to 10 punkts skrifttyper ikke nødvendigvis kan bruges sammen; størrelsen af de små bogstaver kan være forskellig og har også stor betydning for udseendet. Her er vist nogle små x'er fra forskellige skrifttyper med samme punktstørrelse:
Bemærk også, at hvis du bruger „eksotiske“ skrifttyper og giver dit dokument til en anden, så bliver de erstattet af andre skrifttyper hvis modtageren ikke har din skriftype installeret på sit system. 6.2. Tegnformatering med objektlinjen og tastaturet Dette eksempel viser de to grundlæggende måder at ændre skrifttype. Eksempel: Fed skrift når teksten er skrevet Hvis teksten er skrevet er fremgangsmåden sådan: Marker den tekst, som skal være fed.

Vælg fed skrift ved at klikke på ikonen i objektlinjen eller taste Ctrl-B på tastaturet. Eksempel på skærmbillede:

Hvis det kun er et enkelt ord der skal skrives med fed er det nok at placere markøren i ordet (markering er ikke nødvendigt). Eksempel: Fed skrift mens teksten skrives Hvis teksten ikke er skrevet endnu kan du slå fed skrift til/fra mens du skriver. F.eks.:

Skriv: Her skal skrives med fed skrift. Eller sådan: Her skal Ctrl-B skrives med fed Ctrl-B skrift. Dette er den letteste måde at bruge fed skrift, men virker bedst når du tilføjer tekst til slutningen af et afsnit. Og HUSK man bruger fed for at fremhæve et ord eller sætning, og det samme med understregning, men- ikke samtidig, man fremhæver ikke noget der er fremhævet. I slutningen af et afsnit kan du altid taste højrepil for at vende tilbage til standardskrift. Du kan vende tilbage til standardformateringen for en markeret tekst ved at vælge Formater/Standard (findes også i kontekstmenuen). Øvrige muligheder På samme måde bruges følgende:

Skrifttypen vælges i feltet.

Skriftstørrelsen (i punkter) vælges i feltet.

Du kan også øge/mindske skriftstørrelsen med knapperne . OBS: Knapperne er ikke synlige som standard.

Du kan vælge/fravælge fed skrift med knappen (tastatur Ctrl-B).

Du kan vælge/fravælge kursiv skrift med knappen (tastatur Ctrl-I).

Du kan vælge/fravælge understreget skrift med knappen (tastatur Ctrl-U) eller vælge Ctrl-D for dobbelt understregning. 6.3. Tegnformatering generelt Du får adgang til alle formateringsmulighederne ved at vælge Formater/Tegn. Der fremkommer en dialogboks med fem faneblade:

På fanebladet Skrifttype vælges skrifttype og sprog, mens du kan vælge forskellige specielle effekter på fanebladene Skrifteffekt og Position (f.eks. lodret skrift, hævet skrift, ændret afstand mellem bogstaverne, rotation mm.). Du kan vælge baggrundsfarven på fanebladet Baggrund. Detaljerne gennemgås ikke i denne håndbog. Du kan også finde mange af formateringsmulighederne i kontekstmenuen (højreklik). 6.4. Farver Knapperne til at vælge farver fungerer lidt andreledes:

Du kan vælge farvet skrift med knappen. Du kan vælge farvet baggrund med knappen. Disse knapper kan bruges på flere måder Et kort klik giver den sidst brugte farve til den markerede tekst. Et langt klik åbner en flydende værktøjslinje, hvor du kan vælge farve:

Marker teksten og klik på den farve, du ønsker. Hvis du ikke har markeret en tekst når du vælger farve, så skifter musemarkøren til en malerbøtte. Du kan nu male med farven ved at trække med musen henover de tekstområder, du vil have farvet. Slut med Esc. 7. Afsnit Dette kapitel handler om hård formatering af afsnit, f.eks. linjeafstand, indrykning osv. Blød forma-tering med afsnitstypografier gennemgås i kapitel 17. 7.1. Teori: Afsnit Afsnitsformateringen bestemmer, hvordan teksten ombrydes til linjer. Dvs. hvordan linjerne deles og hvordan de placeres i forhold til hinanden. Figuren viser de vigtigste størrelser: Indrykning til venstre og højre (i forhold til sidemargen/spalte-margen), afstand foroven og forneden (i forhold til forrige/næste afsnit), indrykning af første linje i afsnittet. Derudover kan afsnittet formateres med en bestemt justering og en bestemt linjeafstand, og du kan dekorere afsnittet med baggrundsfarve, rammer, skygger mm.

Justeringen bestemmer hvad der skal ske med de ekstra mellemrum, som programmet er nødt til at sætte ind for at få linjerne til at passe med bredden af afsnittet. Afsnittet kan være venstrestillet, højrestillet, centreret eller med lige margener . I det sidste tilfælde fordeles mellemrummene jævnt mellem ordene. Hvis du aktiverer orddeling kan du mindske behovet for ekstra mellemrum, det er især vigtigt hvis du bruger lige margener. Se kapi-tel 15, afsnit 15.5. om orddeling. Linjeafstanden er afstanden mellem de basislinjer, som tegnene placeres på; se figuren i forrige ka-pitel. Med enkelt linjeafstand sættes linjeafstanden lig størrelsen af tegnene (f.eks. 10 punkter ved 10 punkts skrift). Det er altså den mindst mulige linjeafstand, hvis tegnene ikke skal over-lappe. Navnet er et levn fra skrivemaskinens tid; faktisk giver det ikke helt mening da en linjes højde jo ikke er fast. Med halvanden eller dobbelt linjeafstand sættes linjeafstanden til 1,5 eller 2 gange så meget. (På figuren er afsnittet med halvanden linjeafstand). 7.2. Afsnitsformatering med objektlinjen og tastaturet Eksempel: Centreret afsnit For at centrere et afsnit er metoden: Placer markøren et sted i afsnittet, som gerne må være tomt. (Hvis du vil centrere flere afsnit på én gang, så skal du markere dem helt eller delvist.)

Vælg centreret afsnit ved at klikke på i objektlinjen eller taste Ctrl-E på tastaturet. Øvrige muligheder På samme måde bruges følgende:

Du kan venstrestille et afsnit med knappen (tastatur Ctrl-L).

Du kan centrere et afsnit med knappen (tastatur Ctrl-E).

Du kan højrestille et afsnit med knappen (tastatur Ctrl-R).

Du kan vælge Lige Margener med knappen. Det kan kun anbefales hvis orddeling er slået til, se kapitel 15.5.

Du kan vælge enkelt linjeafstand med knappen (tastatur Ctrl-1). OBS: Knappen er ikke synlig som standard.

Du kan vælge halvanden linjeafstand med knappen (tastatur Ctrl-5). OBS: Knappen er ikke synlig som standard.

Du kan vælge dobbelt linjeafstand med knappen (tastatur Ctrl-2). OBS: Knappen er ikke synlig som standard.

Du kan mindske/øge indrykningen i venstre side med knapperne. Du kan indstille indrykningen i højre og venstre side (to nederste trekanter) samt indrykningen af første linje (øverste trekant) ved at trække i trekanterne i linealen:

7.3. Afsnitsformatering generelt Du får adgang til alle formateringsmulighederne ved at vælge Formater/Afsnit. Der fremkommer en dialogboks med otte faneblade:

På fanebladet Indrykning og mellemrum vælges alle afstande, mens du kan vælge justeringen på fanebladet Justering. Du kan også finde mange af formateringsmulighederne i kontekstmenuen (højreklik). 7.4. Tabulatorstop Tabulatorstop er et levn fra skrivemaskinens dage. Når du trykker på tabulatortasten (under tasten ½) flyttes markøren mod højre til det nærmeste tabulatorstop. Den letteste måde at lave tabulatorstop er at klikke på et sted i linealen (der findes flere slags tabulatorstop, de gennemgås ikke her). I eksemplet er der to tabulatorstop:

Du kan også bruge tabulatorstop til at lave f.eks. en indholdsfortegnelse eller en oversigt. Som regel er det bedre at bruge „rigtige“ tabeller, se kapitel 11. 8. Sideformatering Dette kapitel handler om formatering af siden, dvs. margener, sidehoved osv. 8.1. Teori: Sider Siden består af flere dele, som vist på figuren nedenfor. Tekstområdet, som er det store midterste område, hvor teksten står. Nederst i tekstområdet kan der blive reserveret plads til fodnoter. Tekstområdet kan inddeles i spalter; på figuren er der to spalter. Sidehoved og sidefod, som er de to områder over og under tekstområdet. Den tekst, som skrives her går uændret igen på alle sider. De kan derfor bruges til at placere informationer, som skal med på alle sider, f.eks. forfatter eller sidetal. Margen, som er det blanke område på begge sider og over og under teksten.

Som standard gælder indstillinger for sideformatet for hele dokumentet. Hvis du vil have flere forskellige typer sider skal du bruge sidetypografier, som gennemgås i slutningen af kapitlet. 8.2. Sidestørrelse og margen Indstillingerne for sideformateringen fås med Formater/Side. Der fremkommer en dialogboks med 8 faneblade: Administration Side Baggrund Sidehoved Sidefod Kanter Kolonner Fodnote I den fremkomne dialogboks vælger du fanebladet Side.

Under Papirformat indstilles, hvor stort papiret er (normalt A4) samt om papiret skal være stående (højformat, portrætformat) eller liggende (tværformat, landskabsformat). Den korrekte grafiske betegnelse er henholdsvis højformat og tværformat. Under Margener indstilles margenstørrelsen hele vejen rundt. Under Layoutindstillinger kan du indstille sådan:
I listen Sidelayout kan du vælge Spejlvendt, hvis indstillingerne for højre og venste side skal være spejlvendinger af hinanden (det kan være relevant hvis du bruger begge sider af papiret og højre og venstre margen ikke er ens). Du kan vælge hvordan sidetallene skal se ud i listen Format. 8.3. Spalter Under fanebladet Kolonner kan du inddele siden i spalter: Klik på et af symbolerne, eller indtast det ønskede antal spalter.

Nederst i dialogboksen kan du vælge at få spalterne adskilt af en lodret linje:

8.4. Sidehoved og sidefod Under fanebladene Sidehoved og Sidefod indstilles størrelsen af sidehoved og sidefod. Boksene Aktiver sidehoved/sidefod skal afkrydses for at vise sidehoved/sidefod. (Det kan også gøres ved at vælge Indsæt/Sidehoved og Indsæt/Sidefod). Sidehovedet og sidefoden er inddelt i tre sektioner vha. tabulatorer:

Det anvendes sådan: Skriv venstre del, tast Tab, skriv midterdelen, tast Tab, skriv højre del. Sidetal indsættes bedst i sidehovedet eller sidefoden, da du så automatisk får det med på alle sider. Sidetal indsættes ved at vælge Indsæt/Felter/Sidetal. Antal sider i alt indsættes ved at vælge Indsæt/Felter/Sideantal. I begge tilfælde vises tallene på en grå baggrund på skærmen (ikke på udskriften). Det betyder, at Writer kontrollerer indholdet, og tallene bliver automatisk tilpasset til den side de står på og det antal sider der er. Eksempel:

8.5. Undgå sidehoved og sidefod på forsiden For at udelade sidehoved/sidefod på forsiden af et dokument gør du følgende Placer markøren på din forside Åbn Stylisten med Formater/Stylist eller F11 Vælg ikonen for sidetypografier og dobbeltklik derefter på Første side som vist:

9. Spalter/kolonner Dette kapitel handler om, hvordan du kan opdele en sektion/område (dvs. et eller flere afsnit) i spalter (kolonner). 9.1. Oprette spalter I stedet for at inddele hele siden i spalter/kolonner kan du oprette en sektion (område) bestående af et eller flere afsnit i spalter/kolonner. Her er et eksempel på en sektion (område) med tre spalter:

Fremgangsmåden er sådan: Hvis du allerede har skrevet teksten skal den markeres først. Vælg Formater/Kolonner... Vælg antal spalter/kolonner enten ved at skrive tallet eller klikke på en af ikonerne. Ved Skillelinje kan du vælge tykkelse på en skillelinje, samt højde og placering. Tryk derefter OK

Bemærkning: Hvis sektionen/området står først i dokumentet og du vil indsætte et afsnit før sektionen/området gør du sådan: Flyt markøren til starten af sektionen/området og tast Alt-Enter. Tilsvarende hvis sektionen/området står til sidst i dokumentet. Tip: Det er en fordel at vente til teksten er skrevet med at indføre spalter, da spalter er uoverskuelige på skærmen. Eventuelt kan du midlertidigt ændre antal spalter til 1. 9.2. Ændre spalteindstillinger Flyt markøren til området. Vælg så Formater/Kolonner, så kan antal spalter ændres. 9.3. Ophæve en sektion (et område) med spalter Flyt først markøren til sektionen (området). Vælg så Formater/Kolonner... og vælg 1 på knappen Kolonne og OK. Så bliver teksten i sektionen (området) til almindelig tekst uden spalter. Her kan du også ophæve de andre sektioner (områder), men det du har placeret markøren i bliver automatisk valgt. 10. Punktopstilling/Nummerering Dette kapitel handler om punktopstilling og Nummerering. 10.1. Simpel punktopstilling En punktopstilling (liste) består af et antal afsnit markeret med punkter, som f.eks. herunder. Alternativt kan du lave en nummereret liste.

Knapperne sætter og sletter nummerering/punkttegn. Tastatur: F12 nummerering til/fra. Skift-F12 punkttegn til/fra. Når du skifter afsnit (med Enter) bliver det næste afsnit automatisk udstyret med samme nummerering/punkttegn. Når markøren står umiddelbart til højre for punkttegnet, så kan du gøre sådan: Tast Enter for at afbryde punktopstillingen. Tast Backspace for at slette punkttegnet, så du har flere afsnit under samme punkt. Tast Tab for at gå et niveau ned, så du får et underpunkt. Tast Shift-Tab for at gå et niveau op. Nummereringsobjektlinjen

Når et afsnit er udstyret med punkttegn dukker knappen op til højre i objektlinjen Her kan du skifte mellem den sædvanlige objektlinje og en Nummereringsobjektlinje, hvor du finder diverse værktøjer til at indstille punktopstillingen.

Her følger en kort oversigt over de 12 valgmuligheder i nummereringsobjektlinjen: Deaktiver nummerering Et niveau op Et niveau ned Flyt opad med underpunkter Flyt nedad med underpunkter Indsæt element uden nummer Flyt opad Flyt nedad Flyt opad med underpunkter Flyt nedad med underpunkter Start nummerering forfra Rediger nummerering 10.2. Formatering af punktopstilling Formatering af en punktopstilling klares ved at placere markøren et sted i punktopstillingen og vælge menupunktet Formater/Nummerering/Punkttegn. Der er seks faneblade at vælge imellem: Punktegn Nummereringstype Disposition Grafik Placering Indstillinger På fanebladene Punkttegn, Nummereringstype, Disposition og Grafik kan du vælge mellem forskellige standard punktopstillinger. Hvis du ikke er tilfreds med at bruge én af disse, så kan du selv indstille nummereringen på fanebladet Indstillinger. Fremgangsmåden er sådan: I listen Niveau klikkes på det niveau i listen du vil nummerere (hovedpunkterne 1, underpunkterne 2, osv. op til 10). I listen Nummerering vælges nummereringstypen (tal, romertal, bogstaver osv.). I feltet Fuldstændig angives hvor mange niveauers numre, der skal med. Standarden er 1 niveau, men det kan du sætte op. I felterne Før og Efter skrives den tekst der skal stå før og efter nummeret (f.eks. parenteser, punktum, kolon...). Når alle niveauer er nummereret klikkes OK. Hvis du i stedet for nummerering vil have et punkttegn eller et billede, så vælger du Punkttegn eller Grafik i listen Nummerering. Så kommer der en knap, hvor du kan vælge hvilket tegn hhv. hvilket billede du vil bruge. Her er vist et eksempel, hvor det er det andet niveau, der er vist. Bemærk, at i højre side af dialogboksen kan du se, hvordan punktopstillingen kommer til at se ud i praksis.

Hvis du vil have et mellemrum mellem tallet og teksten kan du skrive det i feltet Efter. Punktopstillinger kan endvidere styres med typografier, der selvfølgelig hedder nummereringstypografier se kapitel 17.15. 11. tabeller Dette kapitel handler om, hvordan du opretter, manipulerer og formaterer en tabel. 11.1. Oprette en tabel Du indsætter en tabel ved at vælge Indsæt/Tabel (tastatur: Ctrl-F12). Indtast antal rækker og kolonner. Du kan desuden vælge: Overskrift hvis øverste række skal formateres som en overskrift. Gentag på hver side hvis overskriften skal gentages når tabellen deles over flere sider. Opdel tabel ikke hvis tabellen ikke må deles over flere sider. Ramme hvis der skal være rammer mellem cellerne. Knappen Autoformat er til at vælge forskellige standardformateringer af tabellen. En smal tabel kan med fordel placeres i en tekstramme, så den øvrige tekst kan flyde udenom. Se kapitel 14. 11.2. Manipulation med en tabel Når markøren står i en tabel skifter objektlinjen til en særlig tabelobjektlinje:

Du kan skifte tilbage til den sædvanlige objektlinje med knappen . Tabelobjektlinjen indeholder en lang række kommandoer til at manipulere med tabellen. Du kan også manipulere med tabeller ved at vælge Tabel, Celle, Række eller Kolonne i kontekstmenuen (højreklik) eller i menuen Formater Her gennemgås kun tabelobjektlinjen. Rækker og kolonner

Rækker: Du kan indsætte en række med og slette en række med .

Kolonner: Du kan indsætte en kolonne med og slette en kolonne med . Cellestørrelse Du kan ændre kolonnebredden ved at trække med musen i de lodrette adskillelser i tabellen.

Du kan ændre cellestørelserne automatisk ved at markere tabellen helt eller delvist og klikke på knappen (optimer) og vælge en af de fire muligheder. Celler

Fletning af celler: Du kan flette flere celler sammen til én ved at markere cellerne og klikke på

Opdeling af celler: Du kan dele en celle i to (eller flere) celler ved at placere markøren i cellen og klikke på . Slet tabel Du kan slette en tabel ved at markere alle celler og derefter vælge slet række eller slet søjle. Hvis du vil beholde teksten kan du istedet vælge Funktioner/Tekst<->Tabel. 11.3 Formatering af tabel Det overordnede udseende af tabellen kan vælges med menupunktet Formater/AutoFormat, når markøren står i tabellen.
Klik på et af autoformaterne i venstre side og klik OK når du har fundet den du vil bruge.
Du kan definere dine egne AutoFormater, men det gennemgås ikke i denne håndbog. De generelle formateringsmuligheder findes i menupunktet Formater/Tabel. Marker først de celler du vil formatere. Indstillingsmulighederne gennemgås ikke i denne håndbog. Teksten i tabellens celler formateres med typografierne Tabeloverskrift og Tabelindhold, så du kan ændre formateringen i alle tabeller ved at ændre disse typografier, se kapitel 17.7. 11.4. Tilføj billedtekst til tabel Du kan give en tabel et nummer og en billedtekst sådan: Placer markøren i tabellen. Vælg Indsæt/Billedtekst. Indtast titlen i feltet Billedtekst og klik OK.

Nummeret vises med grå baggrund på skærmen, da det styres automatisk af Writer. Det betyder at det opdateres automatisk når du redigerer dokumentet, f.eks. ombytter to tabeller. Der er tale om et såkaldt sekvensnummer felt; læs mere om felter i kapitel 20. 12. Fodnoter og slutnoter Dette kapitel handler om at indsætte fodnoter og slutnoter. 12.1. Indsætte en fodnote/slutnote Vælg Indsæt/fodnote. Vælg fodnote eller slutnote og tryk OK. Skriv så teksten:

Fodnoter placeres nederst på samme side. Slutnoter placeres til sidst i dokumentet på en side for sig selv. I selve teksten kommer en henvisning til fodnoten:

En fodnote/slutnote kan slettes igen ved at slette henvisningen! 12.2. Navigere mellem teksten og fodnoten/slutnoten Desværre står noten og henvisningen jo ikke samme sted, men der er indbygget funktioner i Writer som kompenserer for det (gælder både fodnoter og slutnoter): Hvis du klikker på notens nummer i fodnoten/slutnoten, så springes til henvisningen. Hvis du klikker på henvisningen, så springes til fodnoten/slutnoten. Hvis du holder musemarkøren over henvisningen, så vises fodnoten/slutnoten i en lille gul boks sådan:

13. Grafik/billeder og rammer Dette kapitel handler om, hvordan du kan indsætte grafik/billeder (lavet i et andet program f.eks. Gimp) i dit dokument. 13.1. Teori: Grafik/billeder og rammer Grafik/billeder indsættes på tværs af den øvrige inddeling af siden i linjer, som vist på figuren her-under:

Sådan en kasse kaldes en ramme. Hvordan en ramme indgår i teksten afgøres af tre ting: Ombrydningen, forankringen og den relative placering. Ombrydning Ombrydningen bestemmer hvordan teksten løber rundt om rammen. I starten af afsnittet ses en sideombrydning, hvor teksten løber ved siden af rammen. Et alternativ er parallel side-ombrydning, hvor teksten afbrydes af rammen og fortsætter på den anden side. I det viste tilfælde er teksten svær at læse, men hvis rammen er placeret mellem to spalter er det velegnet.

Så et eksempel uden ombrydning; afsnittet afbrydes og fortsætter først efter rammen.

Så et eksempel med gennemgående ombrydning; teksten fortsætter tværs igennem rammen. Her foran rammen; den kan også indstilles til at forløbe bag rammen.

Forankring En ramme vil altid „hænge fast“ i noget. Det har især stor betydning, når du redigerer i teksten. I Writer er der fire mulige forankringer: Forankring til et afsnit: Det betyder, at rammen flytter med et bestemt afsnit og placeres i forhold til det afsnit. Det er standardindstillingen og passer til de fleste tilfælde. Forankring til et tegn: Det betyder tilsvarende, at rammen flytter med et bestemt tegn og placeres i forhold til det tegn. Det betyder i de fleste sammenhænge det samme som forankring til et afsnit, men kan gøre en forskel hvis du f.eks. deler et afsnit i to. Forankring til en side: Det betyder, at rammen bliver på en bestemt side, og altså ikke flytter med teksten, når du redigerer den. Det er nyttigt i nogle tilfælde, hvis rammen ikke hænger direkte sammen med teksten og du ved hvor mange sider der er (f.eks. hvis du laver en fire siders folder).

Forankring som et tegn: Det betyder, at rammen indgår i teksten som ethvert andet tegn (sådan her: ) og altså indgår i den almindelige ombrydning i linjer, hvor rammen i de andre tilfælde kan strække sig over mange linjer. Relativ placering Rammen placeres relativt til (dvs. i forhold til) det, som det er forankret til. Ved forankring til afsnit/tegn/side placeres den i forhold til afsnittet/tegnet/siden. Ved forankring som tegn placeres den i forhold til basislinjen. I eksemplet øverst er rammen placeret øverst til venstre i afsnittet. Tilsvarende kan den placeres til højre, centreret, i en vis afstand fra venstre osv. 13.2. Indsætte grafik fra en fil Du kan indsætte et billede/grafik som du har gemt i en fil med et andet program: Gem grafikken på en fil med det andet program: Eksempel: I din browser f.eks. Mozilla ell. Opera kan du højreklikke på et billede og vælge Gem billede.... Placer markøren det sted (afsnit) i dokumentet, hvor billedet skal placeres. Vælg Indsæt/Billede/Fra fil og udvælg et billede i fildialogen.
Hvis du sætter hak i Eksempel bliver billedet vist i højre side, når du klikker på filnavnet.
Hvis du sætter hak i Kæd vil billedet ikke blive gemt sammen med dokumentet, i stedet hentes det hver gang fra den oprindelige fil. Det betyder at dit dokument fylder mindre; til gengæld skal du have grafikfilen med hvis du f.eks. kopierer dit dokument til en diskette. Klik Åbn. Skærmbilledet ser så nogenlunde sådan ud, idet billedet som standard placeres øverst, centreret i det aktuelle afsnit og uden ombrydning.:

Herefter kan du justere størrelse og placering af billedet, se afsnit 13.5.. 13.3. Indsætte grafik fra windows klippebordet Vha. windows klippebordet kan du indsætte grafik fra andre programmer: Kopier grafikken til klippebordet med det andet program. Eksempel: I din browser f.eks. Mozilla ell. Opera kan du kopiere et billede ved at højreklikke på billedet og vælge Kopier billede. Derefter indsættes grafikken ligesom tekst (se under redigering), dvs. enten ved at vælge Rediger/Sæt ind eller taste Ctrl-V. Du skulle nu få et skærmbillede i stil med afsnit 13.2. forrige afsnit. 13.4. Skifte mellem grafik og tekst Når du vil manipulere med et billede skal du først markere det ved at klikke på det. Så bliver billedet omgivet af 8 grønne firkanter, som kaldes kontrolhåndtag, se skærmbilledet ovenfor. Sådan er det når du lige har sat billedet ind. For at skrive videre i teksten skal du klikke et sted udenfor billedet eller taste Esc. De grønne firkanter forsvinder.

Når billedet er markeret skifter objektlinjen udseende til en særlig grafikobjektlinje. Du kan skifte mellem to udgaver (se nedenfor) af grafikobjektlinjen ved at klikke på knappen til højre i objektlinjen.

13.5. Formatering af grafik med mus og objektlinje Når du har klikket på et billede, så det er omgivet af grønne firkanter/kontrolhåndtag kan du manipulere med det. Objektlinjen skifter udseende til en særlig grafikobjektlinje:

Skalering af billedet Du kan skalere (dvs. ændre størrelse på) billedet ved at trække med musen i en af de grønne firkanter. Hvis du holder skift nede mens du trækker bevares højde/bredde forholdet. Placering af billedet Du kan ændre den relative placering i forhold til ankerpunktet ved at trække med musen i midterområdet af billedet. Billedet kan placeres helt frit i forhold til ankerpunktet, men hvis du flytter ud af afsnittet flytter ankerpunktet med.

Du kan også bruge objektlinjen: Knapperne placerer billedet i kanten eller centreret i henholdsvis vandret og lodret retning. Du kan flytte ankerpunktet til et andet afsnit ved at trække i anker-ikonen. Ombrydning

Knapperne i objektlinjen indstiller ombrydningen til enten ingen ombrydning, sideombryd-ning eller gennemgående ombrydning. Forankring

Knappen i objektlinjen indstiller forankringen. Standarden er forankring til et afsnit, og det er som regel det bedste. 13.6. Formatering af grafik generelt Samtlige formateringsmuligheder for et billede fås ved at vælge Formater/Billede eller dobbeltklikke på billedet. På fanebladet Type kan du indstillge skalering, placering og forankring. På fanebladet Ombrydning kan du indstille ombrydningen samt afstanden mellem rammen og teksten på alle fire sider. På fanebladet Beskær kan du vælge kun at vise en del af grafikken. Indtast hvor meget der skal skæres af i alle fire sider. 13.7. Rammetypografier Ligesom andre typer formatering kan rammer styres med typografier, der selvfølgelig hedder rammetypografier.

For at redigere rammetypografierne skal du åbne stylisten og klikke på knappen . Grafik indsættes altid med rammetypografien Grafik, så du kan ændre formateringen af al grafik ved at redigere denne typografi. For at bruge en rammetypografi skal du markere grafikken og dobbeltklikke på typografien i stylisten. Helt til venstre i grafikobjektlinjen finder du en liste med anvendte rammetypografier (i lighed med listen over afsnitstypografier i tekst). 13.8. Tilføj billedtekst til grafik Du kan give grafik et nummer og en billedtekst sådan: Marker grafikken. Vælg Indsæt/Billedtekst. Indtast titlen i feltet Billedtekst og klik OK.

Nummeret vises med grå baggrund på skærmen, da det styres automatisk af Writer. Det betyder at det opdateres automatisk når du redigerer dokumentet, f.eks. ombytter to figurer. Der er tale om et såkaldt sekvensnummer felt; læs mere om felter i kapitel 20. 14. Tekstrammer Dette kapitel handler om, hvordan du kan indsætte og bruge en tekstramme. 14.1. Rammer generelt Billeder og tekstrammer kaldes under et for rammer. Andre eksempler på rammer er objekter. Du kan flytte, ændre størrelse og ombrydning for objekter på samme måde som for billeder og tekstrammer. 14.2. Indsætte en tekstramme En tekstramme fungerer ligesom et stykke grafik (billede), men i stedet for grafik indeholder en tekstramme noget tekst, som du kan indtaste som normal tekst. Fremgangsmåden for at indsætte en tekstramme er sådan: Placer markøren det sted i dokumentet, tekstrammen skal være. Hvis du har noget tekst, som skal med, så markér det. Vælg Indsæt/Ramme. Vælg f.eks. størrelse på rammen i fanebladet Type, ialt er der 8 faneblade der kan vælges til formatering af en tekstramme. Klik på OK. 14.3. Bruge en tekstramme Flytte og ændre størrelse med mere For at manipulere med en tekstramme skal du klikke en enkelt gang i kanten af tekstrammen; derefter bliver den omgivet af grønne kontrolhåndtag. Sådan er det når du lige har sat tekstrammen ind). Tekstrammer manipuleres på samme måde som grafik, (billeder). Dvs. du kan flytte dem, ændre størrelse og ændre ombrydningen. For at skrive videre i den normale tekst skal du klikke et sted udenfor tekstrammen eller taste Esc. De grønne firkanter forsvinder. Skrive i en tekstramme For at skrive tekst i en tekstramme skal du klikke i det midterste område af tekstrammen. Der må ikke være grønne firkanter, når du gør det. Normalt tilpasser højden sig automatisk efter hvad du skriver, mens du selv skal ændre bredden vha. kontrolhåndtagene. 14.4. Formatering af rammer generelt Samtlige formateringsmuligheder for en ramme fås ved at vælge Formater og derefter henholdsvis Billede, Ramme eller Objekt, afhængigt af typen. På fanebladet Type kan du indstille størrelsen og placeringen ved at indtaste dimensionerne. Du kan også indstille forankringen her. På fanebladet Ombrydning kan du indstille ombrydningen samt afstanden mellem billedet og teksten på alle fire sider. Indstillingsmulighederne er meget omfattende og gennemgås ikke her. 15. Sprogværktøjer Dette kapitel handler om de funktioner, som afhænger af hvilket sprog du skriver. Dvs. stavekontrol, synonymordbog og orddeling. 15.1. Sådan vælges et sprog For at kunne lave stavekontrol og orddeling på en tekst samt bruge synonymordbogen skal du først fortælle hvilket sprog, du skriver i. Det er desværre ikke helt oplagt, hvordan man skal gøre det, men her er mulighederne:

For at sætte sproget for hele dokumentet:
Vælg Funktioner/Indstillinger.../Sprogindstillinger/Sprog og vælg derefter sproget i listen:

Sæt hak (flueben) ved Kun for det nuværende dokument ellers ændrer du standard sproget for nye dokumenter.

Du kan også definere forskellige sprog til forskellige områder i dokumentet (F.eks. hvis du har både dansk og engelsk tekst).
Marker teksten. (Du kan markere hele teksten med Rediger/Marker alt, tastatur: Ctrl-A).
Vælg så Formater/Tegn. I fanebladet Skrifttype vælges sproget:

Se i næste afsnit, hvordan du kan få stavekontrollen til at hjælpe dig med at skifte sprog i et afsnit! Hvis du bruger typografier kan sproget styres mere elegant, dette beskrives senere i kapitlet. 15.2. Stavekontrol

Stavekontrollen startes med Funktioner/Stavekontrol/Kontroller (tastatur: F7). Du kan også bruge knappen i værktøjslinjen. Stavekontrollen starter ved markøren og stopper ved alle ord, som ikke findes i ordbogen. Det betyder selvfølgelig ikke nødvendigvis, at ordet er stavet forkert! Vælg knappen Ignorer for at lade ordet stå som det er. Vælg knappen Erstat for at erstatte med et af programmets forslag (vælges i listen). Vælg knappen Luk for at afslutte stavekontrollen. 15.3. Løbende stavekontrol

Et alternativ er at få understreget forkert stavede ord med en rød bølgelinje ved at vælge Funktioner/Stavekontrol/Automatisk stavekontrol. Du kan også bruge knappen i værktøjslinjen. Du kan nu bruge funktionerne fra stavekontrollen ved at højreklikke på et understreget ord:

Du kan så vælge et af stavekontrollens forslag øverst. De røde understregninger gør det lettere at overskue fejlene, men lad være med at have løbende stavekontrol slået til hele tiden – det forstyrrer skrivningen. Slå det til når du ønsker at læse korrektur på din tekst. Skifte sprog i et afsnit Løbende stavekontrol giver dig også en let måde at skifte sprog i et enkelt afsnit:

Højreklik på et passende langt ord (så det er klart hvilket sprog det er) og vælg derefter det nederste punkt i kontekstmenuen, som vist. 15.4. Synonymordbog Hvis du ønsker at finde et synonym for et ord er fremgangsmåden sådan: Skriv ordet i teksten og placer markøren i/ved det. Start synonymordbogen med Funktioner/Synonymordbog (tastatur: Ctrl-F7). Vælg en betydningskategori i listen Betydning. (Nogle ord har flere betydninger, f.eks. ordet fyr). Vælg derefter et synonym i listen Synonym og tryk OK. 15.5. Orddeling Du kan aktivere orddeling for et afsnit (Formater/Afsnit) eller en afsnitstypografi. Det gøres på fanebladet Tekstretning, hvor du under Orddeling skal afkrydse boksen Automatisk.

Når du har aktiveret orddeling kan programmet bedre undgå store hvide områder i teksten; det er især vigtigt hvis du har valgt lige margener. Hvis Writer deler et ord forkert kan du selv angive et delepunkt: Tast Ctrl-Minus. Delepunktet bliver vist i gråt og kommer kun med på udskriften, hvis ordet faktisk bliver delt der. Et eksempel:

15.5. Sprog og typografier Hvis du baserer dit dokument på typografier (se kapitel 17), så kan du styre sproget mere elegant. Hvis du ændrer sproget i afsnitstypografien Standard, så ændrer du sproget for hele dokumentet. Det virker fordi alle typgrafier bygger på denne typografi. Hvis du skriver i ét sprog, men skal have nogle afsnit på et andet sprog, så kan du oprette en ny typografi. Lav f.eks. en typografi med navnet Italiensk tekst, hvor du sætter sproget til at være italiensk. 16. Noter Dette kapitel handler om, hvordan du kan indsætte noter i et dokument, som ikke kommer med i udskriften, men henvender sig til dig selv eller dem du samarbejder med om doku-mentet. 16.1. Indsæt noter En note er en tekst/kommentar, som (normalt) ikke kommer med i udskriften, men markeres på skærmen med en lille gul kasse. Noter er beregnet til at du kan skrive oplysninger til dig selv, som f.eks. „Dette afsnit skal skrives om“. For at indsætte en note et sted i teksten gøres sådan: Placer markøren det ønskede sted og vælg Indsæt/Note. Skriv noten under Tekst og klik OK. Noten vises som en lille gul kasse:

For at læse/redigere en note dobbeltklikkes på den gule kasse. Noten kommer frem på skærmen:

Du kan nu læse og redigere teksten. Med pilene kan du hoppe til den forrige/næste note. Noter slettes ved at slette den gule kasse! 17. Typografier/Stylisten Større dokumenter Denne del handler om nogle redskaber, som er nyttige i større dokumenter – og bliver mere uundværlige, jo længere dokumentet er. --------------------------------------- Dette kapitel handler om, hvordan du kan få et ensartet udseende i dit dokument vha. såkaldt blød formatering med typografier. Typografier introduceres med udgangspunkt i et praktisk eksempel – hvordan man kopierer formateringen fra et tekststykke. 17.1. Stylisten Det centrale værktøj til at håndtere typografier er Stylisten (typografier kaldes styles på engelsk):

Stylisten åbnes og lukkes med Formater/Stylist (Tastatur: F11) eller med knappen i funktionslinjen. Du kan minimere/lukke stylisten med de to knapper i øverste højre hjørne. Stylisten kan forankres i den ene side. 17.2. Kopiering af tegnformatering Lad os sige, at du har en tekst, som indeholder en stribe bynavne: bla bla bla Aalborg bla bla Hjørring bla bla bla København bla bla Odense. Nu vil du gerne fremhæve bynavnene og bestemmer at det skal ske ved at bruge fed skrift og kapitæler. Formater først ét af bynavnene: bla bla bla Aalborg bla bla Hjørring bla bla bla København bla bla Odense. I stedet for at gøre det samme med alle de andre bynavne kan du nu bruge Stylisten til at kopiere formateringen og oprette en typografi. Fremgangsmåden er: Marker den tekst, du vil kopiere formateringen fra (her Aalborg) – eller placer blot markøren midt i ordet.

Åbn Stylisten og klik på ikonen Tegntypografier:

Klik på ikonen Ny typografi fra markeringen:
Alternativt kan du taste Skift-F11. Indtast et navn i dialogboksen (her kunne det f.eks. være Bynavn).

Klik på ikonen Fyldmodus:
Musemarkøren skifter til en malerbøtte. Marker efter tur de områder, som skal formateres. Når det kun er enkeltord (f.eks. København i modsætning til f.eks. Nørre Snede) kan du nøjes med at klikke i ordet. Slut med Esc eller klik på ikonen Fyldmodus igen. Alle bynavnene ser nu ens ud: bla bla bla Aalborg bla bla Hjørring bla bla bla København bla bla Odense. Det navn, du skulle indtaste er endnu ikke blevet brugt; det bliver det i næste afsnit! 17.3. Anvende en typografi senere Lad os sige, at du nu har skrevet flere bynavne i din tekst: bla bla bla Aalborg bla bla Hjørring bla bla bla København bla bla Odense bla bla bla Svendborg bla bla bla Frederikshavn For at få de nye bynavne formateret på samme måde som de andre er fremgangsmåden sådan: Åbn Stylisten og klik på ikonen Tegntypografier.

Vælg den typografi du ønsker i listen (her Bynavne).

Den er lettest at finde, hvis du først vælger Anvendte typografier i rullelisten nederst. Klik på ikonen Fyldmodus og gør som i forrige afsnit! De nye bynavne ser nu også ud på den rigtige måde: bla bla bla Aalborg bla bla Hjørring bla bla bla København bla bla Odense bla bla bla Svendborg bla bla bla Frederikshavn 17.4. Opdater en typografi Lad os til sidst sige, at du har ombestemt dig: Bynavnene skal ikke være med fed skrift, men med kursiv. Fordi du har brugt en typografi er det heldigvis let. Fremgangsmåden er sådan: Marker ét af bynavnene og ret formateringen: bla bla bla Aalborg bla bla Hjørring bla bla bla København bla bla Odense bla bla bla Svendborg bla bla bla Frederikshavn

Åbn Stylisten og klik på ikonen Opdater typografi:
Alternativt kan du taste Ctrl-Skift-F11. Alle bynavnene bliver nu ændret til den nye formatering! bla bla bla Aalborg bla bla Hjørring bla bla bla København bla bla Odense bla bla bla Svendborg bla bla bla Frederikshavn Det skulle nu være klart, at typografier kan spare dig en masse arbejde, når du ønsker at opnå et bestemt udseende i dit dokument. 17.5. Afsnitstypografier På samme måde som du kan kopiere tegnformatering kan du også kopiere afsnitsformatering – og derved oprette en afsnitstypografi. Lad os sige, at du i din tekst har nogle citater, og de skal formateres centreret og skrives med kursiv skrift: bla bla bla. Dette er mit citat hvor jeg citerer noget meget interessant fra min kilde. bla bla bla. Metoden for at oprette en typografi er som før: Placer markøren i det afsnit, du vil kopiere formateringen fra.

Åbn Stylisten og klik på ikonen Afsnitstypografier: Klik på ikonen Ny typografi fra markeringen eller tast Skift-F11. Indtast et navn i dialogboksen (her kunne det f.eks. være Citat). Klik på ikonen Fyldmodus. Klik efter tur på de afsnit, du vil formatere. Slut med Esc eller klik på ikonen Fyldmodus igen. Alle dine citater er nu formateret på samme måde. Bemærk, at en afsnitstypografi indeholder både afsnitsformatering (her centreret afsnit) og tegnformatering (her kursiv skrift)! Metoden til at anvende typografien senere og opdatere typografien er også ligesom for tegntypografierne. For afsnitstypografierne er der også en anden måde at anvende en typografi: Hvis du har brugt en typografi før kan du undvære stylisten, i stedet kan typografien vælges i listen i objektlinjen, som vist her:

Typografierne tilføjes til listen efterhånden som de bruges. 17.6. Mere om typografier I kapitel 17.1 har du set, hvordan typografier kan bruges til at sikre at forskellige dele af dit dokumet har et ensartet layout uden at skulle lave en masse „håndarbejde“. De næste afsnit handler om, hvordan du kan bruge typografier systematisk. 17.7. Teori: Planlægning med typografier Her er som eksempel et skærmbillede fra Writer:

Som det fremgår, er der to forskellige slags afsnit i denne tekst, og de er formateret på hver sin måde: De to overskrifter er formateret med en sans serif skrifttype, i en stor og fed variant. Desuden er de udstyret med en ramme i en bestemt tykkelse. De tre afsnit med brødtekst er formateret med lige margener, orddeling slået til og indrykning i venstre side, pånær den første linje (det kaldes hængende indrykning). Desuden er der en afstand mellem afsnittene. Med typografier er det ikke noget problem at opnå sådan et layout. Du kunne oprette to afsnitstypografier, som for eksempel kunne kaldes Overskrift 1 og Brødtekst. Tilsvarende kan du oprette typografier for alle andre typer af afsnit, som optræder i din tekst, f.eks. citater som i eksemplet i kapitel 17.1. I andre tilfælde er det ikke hele afsnit, men mindre tekststykker, der skal formateres på en bestemt måde – og så kan du oprette en tegntypografi, f.eks. til bynavnene som i eksemplet i kapitel 17.1 Når du anvender typografier siger man, at du bruger blød formatering, fordi du formaterer på en måde, hvor du ikke skal angive de „hårde“ detaljer direkte. Hvis du bruger typografier systematisk slipper du for at tænke på formateringen af din tekst og kan koncentrere dig om indholdet! Formateringen er klaret én gang for alle – og kan let laves om hvis du ønsker det. 17.8. Indbyggede afsnitstypografier og tegntypografier Der er indbygget en stribe afsnitstypografier i Writer, f.eks.: Typografien Standard er den typografi, som alle andre bygger på. En ændring af Standard vil der-for påvirke alle afsnit. Det kan f.eks. bruges til at definere et sprog for hele dokumentet. Typografierne Overskrift 1 til Overskrift 10 er til overskrifter i 10 niveauer (overskrift, underover-skrift osv.). Disse typografier er specielle, idet du kan lave automatisk kapitelnummerering og ind-holdsfortegnelse ud fra de afsnit, som er formateret som Overskrift 1 til Overskrift 10, se kapitel 19. Typografierne Brødtekst, Brødtekst indrykning, Første linje indrykning og Hængende indryk-ning er fire forskellige typografier beregnet til brødtekst. Ud over de forud definerede typografier kan du lave dine egne, ligesom du kan modificere de eksisterende. Tilsvarende er der indbygget en stribe tegntypografier. 17.9. Anvende en typografi

Marker den tekst, der skal formateres. Åbn stylisten og vælg tegntypografier, knappen , hvis det ikke allerede er valgt. Dobbeltklik på den ønskede typografi, så formateres teksten med den valgte typografi. 17.10. Ændre en typografi I kapitel 17.4. lærte du at ændre en typgrafi ved at vælge opdatering af typografi fra markeringen. Det kan være lettere at kontrollere indholdet af en typografi ved at ændre den på denne måde: Åbn stylisten og klik på den typografi du vil ændre. Højreklik på stylisten og vælg Modificer. Lav så ændringerne på de relevante faneblade. Fanebladene er de samme som under Formater/Tegn og Formater/Afsnit. I tillæg er der fanebladet Administrer (se figuren nedenfor): Navn er navnet på typografien (du kan ikke ændre navnet på de indbyggede typografier). Næste typografi er en typografi, som automatisk bliver tildelt det næste afsnit, når du skifter afsnit ved at taste Enter. På figuren kan du se, at efter en Overskrift 1 følger automatisk en Brødtekst. Dette felt bruges kun i afsnitstypografier. Kædet med angiver den typografi, som den aktuelle typografi bygger på. På figuren kan du se, at Overskrift 1 bygger på Overskrift. Dvs. at indholdet i typografien Overskrift også har betydning for typografien Overskrift 1; man siger at indholdet arves. Under overskriften Indeholder kan du se et resumé af formateringen i denne typografi. Du kan se, at Overskrift 1 indeholder skrifttypen Arial Black i 20 punkter, fed. Du kan ikke se, hvad der eventuelt er arvet fra typografien Overskrift.

17.11. Oprette en ny typografi I sidste kapitel lærte du at oprette en ny typografi fra en markeret tekst. Du får mere kontrol over typografien hvis du i stedet gør sådan: Åbn stylisten og klik på den typografi, den nye typografi skal baseres på (f.eks. Standard). Højreklik på stylisten og vælg Ny. Indtast et passende navn og lav de formateringer, som ønskes på de relevante faneblade. (Se forrige afsnit for betydningen af fanebladet Administrer). 17.12. Slette en typografi Du kan kun slette de typografier, du selv har oprettet. Metoden er sådan: Åbn stylisten og klik på den typografi, der skal slettes. Højreklik på stylisten og vælg Slet. 17.13. Formatér automatisk mens du skriver Hvis du bruger afsnitstypografier konsekvent kan du formatere teksten (næsten) automatisk mens du skriver den. Det kræver blot, at du udnytter indstillingen Næste typografi i afsnitstypografierne. Eksempel: Det er almindeligt at lave indrykning i første linje af et afsnit, undtaget lige efter en overskrift. For at opnå det automatisk skal du blot ændre typografien Brødtekst, så der under Næste typografi står Første linjes indrykning. Herefter behøver du blot vælge Overskrift 1 for at skrive en overskrift. Det næste afsnit bliver automatisk Brødtekst (uden indrykning) og de næste afsnit bliver Første linjes indrykning (med indrykning). Se nedenstående skærmbillede, hvor de skjulte tegn er vist for tydelighedens skyld:

17.14. Sidetypografier Normalt bliver alle sider formateret på samme måde. Hvis nogle sider, f.eks. forsiden, skal formateres anderledes skal du bruge sidetypografier. Her er nogle eksempler på brug af sidetypografier. Eksempel: Særlig typografi på første side.

Placer markøren på første side i dit dokument. Åbn stylisten og vælg sidetypografier, knappen , hvis det ikke allerede er valgt. Dobbeltklik på typografien første side. Efter den første side skiftes automatisk til standard sídetypografien. Nu kan du formatere den første side anderledes end de andre, f.eks. uden sidehoved. Eksempel: Enkelt liggende side (tværformat) Hvis du har brug for at en af siderne ligger ned, for eksempel fordi den skal rumme en bred tabel, kan du gøre sådan:

Placer markøren på en „normal“ side. Åbn stylisten og vælg sidetypografier, knappen , hvis det ikke allerede er valgt.

Klik på knappen Ny typografi fra markeringen: . Indtast et passende navn, f.eks liggende side. Placer markøren før det sted der skal lægges ned. Vælg Indsæt/Manuelt sideskift mm.... Vælg Sideskift og vælg liggende side som typografi. Placer markøren efter det sted, der skal lægges ned. Vælg Indsæt/Manuelt sideskift mm.... Vælg Sideskift og vælg standard som typografi. Generelt Som eksemplerne viser er der to måder at skifte sidetypografi: En sidetypografi kan indeholde et automatisk skift til en anden typografi; det angives i feltet Næste typografi på fanebladet Administrer. Du kan også skifte typografi ved at indsætte et manuelt sideskift. Indholdet af sidehoved og sidefod hører til sidetypografien, så alle sider med samme sidetypografi har samme indhold i sidehoved og sidefod. 17.15. Nummereringstypografier Ligesom andre typer formatering kan punktopstillinger styres med typografier, der selvfølgelig hedder nummereringstypografier.

For at redigere nummereringstypografierne skal du åbne stylisten og klikke på knappen. For at bruge en nummereringstypografi skal du markere punktopstillingen og dobbeltklikke på typografien i stylisten. Nummereringstypografier gennemgås ikke i detaljer i denne håndbog. 17.16. Rammetypografier Ligesom andre typer formatering kan rammer styres med typografier, der selvfølgelig hedder rammetypografier.

For at redigere rammetypografierne skal du åbne stylisten og klikke på knappen . Grafik indsættes altid med rammetypografien Grafik, så du kan ændre formateringen af al grafik ved at redigere denne typografi. For at bruge en rammetypografi skal du markere grafikken og dobbeltklikke på typografien i stylisten. Helt til venstre i grafikobjektlinjen finder du en liste med anvendte rammetypografier (i lighed med listen over afsnitstypografier i tekst). Rammetypografier gennemgås ikke i detaljer i denne håndbog. 17.17. Importere typografier OBS: Alle ændringer vedrørende typografier vedrører kun det aktuelle dokument! Hvis du vil bruge en typografi i flere dokumenter skal du bruge skabeloner. Du kan også vælge at importere typografierne fra et andet dokument: Vælg Formater/Typografier/Indlæs. Sæt hak ved de typer typografier, du vil indlæse. Sæt hak ved Overskriv, hvis eksisterende typografier i dit dokument skal oveskrives. Vælg det dokument, du vil indlæse typografierne fra i fildialogen. 18. Navigatoren Kapitlet handler om det centrale værktøj til at finde rundt i større dokumenter. Her gennem-gås kun de mest basale funktioner. 18.1. Navigation Det største problem ved et stort dokument er at finde rundt i det! Heldigvis har Writer et redskab, som hjælper med at navigere rundt i et dokument, nemlig Navigatoren. Navigatoren åbnes/lukkes ved at trykke F5 eller vælge Rediger/Navigator:

Navigatoren giver et hurtigt overblik over dokumentets indhold. Øverst er alle overskrifterne (altså afsnittene med typografierne Overskrift 1 op til Overskrift 10) og nedenunder findes forskellige specielle elementer i et dokument, f.eks. grafik og tabeller. Klik på plus eller minus tegnet i kanten for at vise/skjule indholdet af en liste. På figuren er f.eks. listen af tabeller skjult, mens listen af overskrifter og billeder er vist.

Klik på for at vælge, hvilke overskriftsniveauer, der skal vises (det kan hjælpe på overskue-ligheden at sætte tallet ned). Listerne over f.eks. billeder eller tabeller består af navne, så de er mest nyttige, hvis du har navngivet dem (standardnavnene grafik1 osv. siger jo ikke noget). Det kan gøres direkte fra navigatoren: Højreklik på elementet og vælg hhv. Billede/Omdøb eller Tabel/Omdøb. Du kan hoppe direkte til et element (f.eks. en overskrift eller en tabel) ved at dobbeltklikke på det i navigatoren! Der er mange andre navigeringsmuligheder indbygget, men de gennemgås ikke i denne håndbog. 18.2. Redigering med navigatoren

Åbn navigatoren, klik på teksten Overskrifter og derefter på ikonen for at skifte til „indholdsvisning“, hvor kun overskrifterne er synlige:

I denne visning kan du flytte kapitler blot ved at trække overskrifterne rundt i navigatoren! Når du trækker vil en vandret streg vise, hvor kapitlet vil blive flyttet hen. Her flyttes „Det første underkapitel“ et kapitel ned:

Resultatet ser sådan ud:

Du skifter tilbage til standardvisningen ved at klikke igen. 19. Overskrifter og indholdsfortegnelse Dette kapitel handler om, hvordan du automatisk kan nummerere overskrifterne i dit doku-ment (kapitelnummerering) og få lavet en indholdsfortegnelse. 19.1. Teori: Kapitelnummerering Normalt inddeles store dokumenter i kapitler/hovedafsnit, underkapitler/underafsnit osv. Det foregår i Writer, som omtalt i kapitel 17, ved at bruge typografierne Overskrift 1, Overskrift 2 osv. Writer kan nummerere dine overskrifter automatisk og desuden tilføje en fast tekst før og efter nummeret, så du f.eks. får Kapitel 1, Kapitel 2 osv. Fordelen ved at lade Writer nummerere kapitlerne i stedet for at skrive kapitelnumrene selv er, at du kan slette, indsætte og ombytte kapitler uden at ødelægge nummereringen – den opdateres automatisk. Nummereringen af underkapitler (f.eks. Overskrift 2) nulstilles når der kommer et nyt overordnet kapitel (f.eks. Overskrift 1). Det er almindeligt, at lade underkapitlerne være nummereret efter de overordnede kapitler. Dvs. hvis kapitlerne er nummereret 1, 2, 3 osv., så nummereres underkapitlerne i kapitel 2 f.eks. 2.1, 2.2, 2.3 osv. De mest almindelige typer nummerering er: Arabertal: 1, 2, 3, 4, osv. Romertal: I, II, III, IV, osv. eller i, ii, iii, iv, osv. Bogstaver: a, b, c, d, osv. eller A, B, C, D, osv. 19.2. Oprette kapitelnummerering For at oprette kapitelnummerering gør du sådan: Vælg Funktioner/Kapitelnummerering, fanebladet Nummerering. I listen Niveau klikkes på det overskriftsniveau du vil nummerere (1 til 10). I listen Nummer vælges nummereringstypen (tal, romertal, bogstaver osv.). I feltet Fuldstændig angives hvor mange niveauers numre, der skal med. Standarden er alle niveauer, men det kan du sætte ned. I felterne under Skilletegn vælges en tekst der skal stå før og efter nummeret. Når alle niveauer er nummereret klikkes OK. Du behøver ikke nummerere alle de overskriftsniveauer, du bruger! Her er vist et eksempel, hvor det er det første niveau, der er vist. Bemærk, at i højre side af dialogboksen kan du se, hvordan kapitelnummereringen kommer til at se ud i praksis.

Det færdige resultat bliver som vist her (den grå baggrund kommer ikke med på udskriften, den viser blot at det er Writer, som kontrollerer teksten).

19.3. Indholdsfortegnelse Når du har formateret dine overskrifter med typografierne Overskrift 1, Overskrift 2, osv. kan du få lavet en indholdsfortegnelse automatisk: Placer markøren hvor indholdsfortegnelsen skal indsættes. Vælg Indsæt/Indeks/Indeks. I feltet Evaluer indtil niveau kan du angive hvor mange overskriftsniveauer, der skal tages med i indholdsfortegnelsen. Klik OK for at indsætte indholdsfortegnelsen. Indholdsfortegnelsen starter automatisk på en ny side. Eksemplet (næste side) viser indholdsfortegnel-sen svarende til overskrifterne vist ovenfor (den grå baggrund kommer som sædvanligt ikke med på udskriften):

Indholdsfortegnelsen bliver ikke opdateret automatisk når du ændrer overskrifterne. Højreklik på indholdsfortegnelsen og vælg Opdater indeks. Du kan også vælge Funktioner/Opdater/Alle indeks. Du kan slette en indholdsfortegnelse ved at højreklikke og vælge Slet indeks. Tip: Formateringen af indholdsfortegnelsen kan ændres ved at ændre afsnitstypografierne Indholdsfortegnelse overskrift og Indholdsfortegnelse 1 til Indholdsfortegnelse 10. Eksempel: Hvis du vil have kapiteloverskrifterne (svarende til Overskrift 1) vist med fed skal du ændre typografien Indholdsfortegnelse 1 til at bruge fed skrift. 20. Felter Dette kapitel handler om at indsætte felter, dvs. tekststumper hvor Writer kontrollerer indholdet. Det er for eksempel sidetal, dato, krydshenvisninger. 20.1. Sidetal Sidetal indsættes ved at vælge Indsæt/Felt/Sidetal. Antal sider i alt indsættes ved at vælge Indsæt/Felt/Sideantal. I begge tilfælde vises tallene på en grå baggrund på skærmen (ikke på udskriften). Det betyder, at Writer kontrollerer indholdet, og tallene bliver automatisk tilpasset til den side de står på og det antal sider der er. Eksempel:

Tip: Sidetal indsættes bedst i sidehovedet eller sidefoden, da du så automatisk får det med på alle sider. 20.2. Start forfra af sidenummerering Hvis du ønsker at starte sidenummerering forfra gøres følgende: Placer markøren hvor du vil starte nummereringen forfra. Vælg Indsæt/Manuelt skift og udfyld dialogboksen som vist:

Note: OpenOffice.org vil indsætte en blank side hvis det er nødvendigt for at få ulige sidetal til at optræde på ulige sider. Det har kun betydning hvis du bruger begge sider af papiret. 20.3. Simple felttyper For at indsætte felter generelt skal du vælge Indsæt/Felt/Andre (tastatur Ctrl-F2). På fanebladet Dokument finder du et udvalg af simple felttyper. I listen Felttype kan du vælge en kategori, for eksempel Dato, Filnavn og Side. I listen Udvalg kan du derefter vælge en undertype, for eksempel Dato (fast) og Dato. I listen Format kan du til sidst vælge, hvordan feltet skal formateres. Klik Indsæt for at indsætte feltet og Luk for at lukke dialogen igen. Feltet vises på en grå baggrund på skærmen (ikke på udskriften). Det betyder, at Writer kontrollerer indholdet, og opdaterer det hvis det er relevant. 20.4. Krydshenvisninger Hvis du vil henvise til en bestemt side eller et bestemt kapitel har du det problem, at sidetallet eller kapitelnummeret kan ændre sig når du redigerer teksten. Derfor skal du ikke selv skrive tallet, men i stedet indsætte et såkaldt krydshenvisningsfelt. Udgangspunktet er, at du vil henvise til noget tekst. Første skridt er at give denne tekst et navn: Marker teksten og vælg Indsæt/Krydshenvisning. Under Felttype vælges Definer reference. Under Navn indtastes et passende navn. Klik Indsæt og derefter Luk. Teksten vises nu med grå baggrund på skæmen, og hvis du holder musemarkøren over teksten kommer der en lille gul boks, som viser navnet på referencen:

Næste skridt er så at indsætte referencen til teksten: Vælg Indsæt/Krydshenvisning. Under Felttype vælges Indsæt reference. Under Udvalg vælges navnet, du vil referere til. Under Format vælges om du vil henvise til Side (tal) eller Kapitel (nummer). Referencen (dvs. sidetal eller kapitelnummer) vises nu med grå baggrund på skærmen, og hvis du holder musemarkøren over teksten kommer der en lille gul boks, som viser navnet på referencen:

Sidetallet/kapitelnummeret bliver opdateret automatisk, når teksten ændres. Tip: venstreklik hopper til det sted du henviser til. 20.5. Krydshenvisninger til tabeller og figurer Hvis du vil henvise til f.eks. en nummereret tabel eller figur (se kapitel 11 og 13) har du igen det problem, at nummeret kan ændre sig, og også her skal du bruge et krydshenvisningsfelt. Fremgangsmåden er sådan: Vælg Indsæt/Krydshenvisning. Under Felttype vælges den relevante type: Tabel eller Illustration. Under Udvalg vælges det relevante nummer. Under Format vælges Nummer. Klik Indsæt og derefter Luk. Nedenfor er vist dialogboksen når der skal henvises til figur nummer 3 ud af 5.

Referencen (dvs. nummeret) vises nu med grå baggrund på skærmen, og hvis du holder musemarkøren over teksten kommer der en lille gul boks, som viser hvad, du henviser til (tabel/illustration).

Nummeret bliver automatisk opdateret, når der sker ændringer. Tip: venstreklik hopper til den tabel/figur, du henviser til. 21. Oversigter Nedenstående oversigt er oprindelig lavet til StarOffice 5.2 skulle der mod forventning være mangler eller fejl beklager jeg meget, men vil være utrolig glad for respons så det kan blive rettet Venligst Rolf Larsen 21.1. Genvejstaster i OO 1.0.1 Writer KategoriGenvejstastFunktion MenupunkterCtrl-OFiler/Åbn (Open) Ctrl-SFiler/Gem (Save) Ctrl-PFiler/Udskriv (Print) Ctrl-ZRediger/Fortryd F5Vis/Navigator Ctrl-F10Vis/Kontroltegn Ctrl-F12Indsæt/Tabel Ctrl-F2Indsæt/Felt/Andre F11Formater/Stylist F7Funktioner/Stavekontrol/Kontroller Ctrl-F7Funktioner/Synonymordbog Skrive tekstEnterNyt afsnit Alt-EnterNyt afsnit lige før/efter et spalteområde Skift-EnterIndsæt tvunget linjeskift Ctrl-EnterIndsæt tvunget sideskift Ctrl-Skift-EnterIndsæt tvunget spalteskift Markere tekstSkift-PiletasterMarker tekst Ctrl-AMarker alt Slette tekstDeleteSlet forlæns BackspaceSlet baglæns Ctrl-DeleteSlet ord forlæns Ctrl-BackspaceSlet ord baglæns InsertSkift mellem indsætning og overskrivning KlippebordetCtrl-XKlip til Windows klippebordet Ctrl-CKopier til Windows klippebordet (Copy) Ctrl-VSæt ind fra Windows klippebordet Flytte markørenPiletasterFlyt markøren Ctrl-Pil højre/venstreFlyt markøren et helt ord HomeFlyt markøren til linjens start EndFlyt markøren til linjens slutning Ctrl-HomeFlyt markøren til dokumentets start Ctrl-EndFlyt markøren til dokumentes afslutning PageUpFlyt markøren en skærmfuld op PageDownFlyt markøren en skærmfuld ned TabFlyt markøren til næste tabulatorstop Flytte afsnitCtrl-Pil opFlyt afsnit op Ctrl-Pil nedFlyt afsnit ned Formatere tekstCtrl-BFed skrift Ctrl-IKursiv skrift Genvejstaster fortsat KategoriGenvejstastFunktion Ctrl-UUnderstreget skrift Ctrl-Skift-PHævet skrift Ctrl-Skift-BSænket skrift Formatere afsnitCtrl-LVenstrestillet afsnit (Left) Ctrl-ECentreret afsnit Ctrl-RHøjrestillet afsnit (Right) Ctrl-1Enkelt linjeafstand (1) Ctrl-5Halvanden linjeafstand (1,5) Ctrl-2Dobbelt linjeafstand (2) PunktopstillingF12Nummerering til/fra Skift-F12Punkttegn til/fra Backspace ved punkttegnSlet punkttegn men behold indrykning Enter ved punkttegn.Afbryd punktopstilling Tab ved punkttegnNiveau ned Shift-Tab ved punkttegnNiveau op TypografierF11Vis/skjul stylisten Skift-F11Ny typografi